I disse kommuner har flest danskere klamydia

Skrevet af Henrik R

03/12/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Sundhedsstyrelsen har udsendt nye tal, som viser, at hvor i landet flest unge bliver smittet med klamydia. Det er særligt på Sjælland, at de unge glemmer at beskytte sig.

Dagens topnyheder

Klamydia er den kønssygdom, som flest danskere vil opleve at blive smittet med i løbet af deres liv, og selvom den i rigtig mange tilfælde ikke gør nogen skade, så kan den være farlig og i værste fald gøre en steril.

Klamydia smitter utrolig let ved ubeskyttet sex, og det er da også årsagen til, at der hvert år er mange tusinde danskere, der bliver smittet. Sundhedsstyrelsen har udgivet nye tal, og de viser, at 33.415 danskere blev testet positive for klamydia sidste år.

Størstedelen af de smittede danskere er mellem 15 og 29 år gamle.

Sjællændere er dårligere til kondom end jyderne

Sundhedsstyrelsen har delt en hel del forskellige informationer omkring de klamydiasmittede, og tallene viser, at det særligt er sjællænderne der er for dårlige til at bruge kondom, når de dyrker sex.

På listen over de kommuner hvor flest bliver smittet med klamydia i Danmark, er der nemlig tre sjællandske kommuner i top fire.

Tallene er målt på klamydiatilfælde per 1.000 unge i aldersgruppen 15 til 29 år

Solrød Kommune er den kommune, hvor der er flest klamydiatilfælde i den nævnte aldersgruppe, hvor der er 33.3 smittede pr. 1.000 unge mellem 15 til 29 år.

Derefter er det Halsnæs Kommune med 31.7 smittede, mens Kerteminde Kommune på Fyn indtager 3. pladsen med 30.1 smittede.

Derefter kommer Frederiksberg Kommune med 29.7 smittede, inden den første jyske kommune melde sig på banen. Det er Aalborg Kommune med 29.6 smittede.

Ifølge Anne Rygaard der er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen er et højt smittetal ikke ensbetydende med, at man klarer sig dårligt i kommunen, men man bør kigge på, hvad der kan ligge bag tallene.

“Et højt smittetal er ikke nødvendigvis et udtryk for, at man som kommune klarer sig dårligt. Man bliver nødt til at sammenholde det med testaktiviteten. Derfor er det vigtigt for den enkelte kommune at overveje, hvad der ligger bag tallene,” fortæller hun ifølge DR.

Testaktiviteten varierer fra kommune til kommune. I Frederikshavn var det 22 % af de unge, der blev testet for klamydia i 2018, mens man i Favrskov Kommune kun testede seks procent.