Jamie Oliver spiser mere, men taber sig 12 kilo med simpel ændring

Skrevet af Henrik R

17/12/2019
Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix
Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix
Tv-kokken Jamie Oliver var begyndt at stige lidt for meget i vægt, og det ville han gerne gøre noget ved. Han begyndte derfor at omlægge sin livsstil en smule, og det har givet pote.

Dagens topnyheder

Der er rigtig mange kokke, der har gjort sig bemærkede på tv, men der er næppe nogen, der når den stjernestatus som Jamie Oliver har - måske lige med undtagelse af Gordon Ramsey.

Den 44-årige Jamie Oliver har i løbet af årene svinget lidt med sin vægt, men det valgte han at gøre noget ved. På ganske kort tid havde Jamie Oliver smidt 12.6 kilo, og det har faktisk ikke krævet den store indsats fra kokken.

Til mediet Express fortæller han selv, hvordan han lykkedes med at smide mange af de overflødige kilo, og at han endnu mangler fire til seks kilo.

“Jeg skubbede kød længere ud af min kost, mens jeg spiser flere grøntsager, sov mere og bevægede mig mere,” lyder det ganske simpelt fra Jamie Oliver.

Han fortæller også, at efter han skar ned på kødet, begyndte han at erstatte det med nødder.

Foto: Neale Haynes/SWNS/Ritzau Scanpix

“De gør, at man har halvt så høj risiko for at få et hjerteanfald. Man burde også sørge for, at ens børn får dem,” lyder det fra stjernekokken.

Spiser mere

Hvis du er bange for at følge Jamie Olivers råd, fordi du er bange for at gå sulten i seng, så behøver du slet ikke frygte det. Faktisk fortæller stjernekokken, at han spiser væsentligt mere nu, end han gjorde tidligere, med det resultat, at kiloene fløj af ham.

Sidst men ikke mindst, så fortæller Jamie Oliver også, at han har skåret ned på alkohol, så det nu kun er noget, han indtager i weekenderne.