Lider du af forstoppelse? Spis dette om aftenen - så fungerer din mave om morgenen

Nicolai Busekist

22 uger siden

|

10/05/2024
Sundhed
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hvis du lider af forstoppelse, findes der en simpel måde at sætte gang i fordøjelsen på. Det kræver blot, at du spiser denne ene ting om aftenen.

Dagens topnyheder

Der er mange danskere, der jævnligt er ramt af forstoppelse. Ofte er de ikke selv klar over, hvad de skal gøre ved det. Derfor er der mange, der enten helt dropper at gøre noget ved det, eller benytter sig af en form for afføringsmiddel.

Her er det naturligvis værd at nævne, at det faktisk ikke er nødvendigt at bruge et afføringsmiddel - i hvert fald ikke i de fleste tilfælde. Derimod er der en helt konkret ting, som du skal sørge for at spise om aftenen, inden du går i seng.

Du skal ikke frygte, at det er noget, der kræver, at du bruger en masse tid og energi på at tilberede det. Derimod er det blot en lille 'snack', der nemt kan spises for at sikre, at din fordøjelse fungerer optimalt. Ifølge eksperter kan det få din mave til at opføre sig ordentligt natten over.

Ifølge mediet EatingWell er forstoppelse et meget udbredt problem. F.eks. er der op mod 16% af den amerikanske voksne befolkning, der lider af forstoppelse. Fokuserer man kun på amerikanere over 60 år, så stiger dette tal til hele 33%.

Hvis du oplever, at du ofte har problemer med at komme af med afføring, så kan det være forårsaget af din kost. Den måde, du spiser på, har nemlig meget at skulle have sagt i forhold til din fordøjelse.

Men som der tidligere er givet udtryk for herover, så er der ikke nogen grund til at benytte sig af afføringsmidler eller en udrensning, som du har lært om på TikTok. Derimod kan du ifølge flere eksperter gå meget mere simpelt til værks, da du blot kan spise en håndfuld kikærter.

Hvorfor kikærter, spørger du? Diætist Isabel Vasquez siger, at den største årsag til forstoppelse er mangel på fiber - og det er noget, som der er masser af i kikærter. Netop derfor egner de sig rigtig godt til at hjælpe personer med forstoppelse.

"Fiberrige fødevarer hjælper med at tilføje masse og vand til din afføring, og dette hjælper maden med at passere hurtigere gennem dit system," påpegede Vasquez ifølge New York Post.

Hele 95% af amerikanerne får ikke nok fiber i deres daglige kost, sagde hun. Og det er desværre også noget, der gør sig gældende for mange danskere. Ud over at skrue op for indtaget af fiber, så bør du også drikke masser af vand.

"Fiber hjælper med at trække vand ind i afføringen, som gør, at det får lettere ved at passere. Men hvis der ikke er nok vand til det, kan det føre til yderligere forstoppelse. Derfor er det afgørende at øge dit væskeindtag, når du spiser mere fiber," advarede Vasquez.

Du kan nemt riste dine egne kikærter, hvis du skulle ønske at gøre dette. Du skal blot åbne en dåse, krydre dem og smide dem i ovnen. Får du lavet dem rigtigt, så smager de ikke blot godt, men er også fyldt med næringsstoffer og tarmvenlige præbiotika.