Mand ejakulerede ud af numsen og pruttede gennem urinrøret i flere år

Skrevet af Mathias Madsen

28/12/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En mand søgte lægehjælp, da han havde smerter i sine testikler, men lægerne blev overrasket over det egentlig problem, da de opdagede, at manden havde haft udløsning gennem endetarmen og gasafgang gennem urinrøret i flere år.

Mest læste i dag

En 33-årig mand har i flere år lidt af en noget speciel lidelse, hvor kroppens mange væsker og gasser ikke har forladt kroppen fra den udgang, som de burde. Lægerne kalder sagen for et "spændende tilfælde af rektal ejakulation". 

IFLScience skriver, at læger opdagede adskillige alvorligere problemer, da en mand søgte lægehjælp, fordi han havde haft ondt i sine testikler i fem dage.

Det viste sig, at manden i de sidste to år havde udskilt tarmgas og fæces gennem urinen, samtidig med at han havde udskilt en "betydelig mængde" urin og sæd fra hans endetarm. Selvom det må siges at være en unormal lidelse, så havde manden altså ikke søgt lægehjælp i løbet af de to år, før han nu bøvlede med smerter i testiklerne. 

Holdet af sundhedsfaglige har omtalt hændelsen i en senere udgivet rapport. Her kan man læse, at patienten havde hævede testikler, og at undersøgelser viste tegn på en urinvejsinfektion. 

Grundet de mærkværdige bivirkningen fik lægerne dog foretaget en CT-scanning af mandens underliv, som viste, at der var noget helt andet galt.

Den sorte plet er åbningen / Foto: Cureus

CT-scanningen og yderligere undersøgelser viste, at der var en unormal åbning mellem urinrøret og rektum, hvor de forskellige væsker, gasser og stoffer derfor havde passeret igennem og var blevet udskilt fra andre kropsåbninger end normalt. 

To år forinden - cirka på det tidspunkt tilstanden startede - havde manden været i et tre ugers koma grundet en overdosis af kokain. Under denne indlæggelse blev der monteret et kateter, som formentlig er skyld i åbningen mellem mandens urinrør og rektum. 

Det understreges nu, at sundhedspersonale skal være opmærksom på sådanne bivirkninger, når de lægger det omtalte kateter på patienter. Samtidig opfordrer lægerne til, at man søger lægehjælp med det samme, hvis man begynder at prutte ud af penis eller ejakulere ud af numsen, fremfor at vente flere år.