Nu genoptages vaccinationer med AstraZeneca

Skrevet af Henrik R

19/03/2021
Selvom Det Europæiske Lægemiddelagentur ikke kan afvise en sammenhæng mellem AstraZeneca og blodpropper, vælger de fortsat at anbefale vaccinationer. Dermed begynder flere lande igen at vaccinere med vaccinen.

Dagens topnyheder

Mange lande satte vaccinationer med AstraZeneca på pause, efter at der begyndte at opstå dødsfald og uforklarelige blodpropper blandt nogle af de personer, der var blevet vaccineret med vaccinen.

I Danmark gik en 60-årig kvinde bort efter, at hun var blevet vaccineret med AstraZeneca, og derfor satte man også vaccinationerne på pause herhjemme.

Torsdag sagde Det Europæiske LÆgemiddelagentur (EMA) så god for, at man igen kan begynde at vaccinere med AstraZeneca.

Meldingen lød på, at vaccinen både var sikker og effektiv, og at fordelene opvejer de eventuelle ulemper der måtte være med vaccinen. Til gengæld fortæller direktør Emer Cook også, at det stadigvæk ikke kan udelukkes, at vaccinen har været årsag til blodpropperne.

“Vi kan dog stadig ikke definitivt udelukke en forbindelse mellem tilfælde af blodpropper og vaccinen", lyder det fra direktør Emer Cook ifølge Yahoo.

Norge føler sig sikre

Mens EMA ikke kan udelukke, at der er en forbindelse mellem vaccinen og de opståede blodpropper, så er en lægegruppe i Norge til gengæld overbeviste om, at der er en sammenhæng.

I går meldte de sålede ud, at det er reaktioner fra immunforsvaret, der udløste de blodpropper, der har sendt flere personer på hospitalet og andre i døden.

Efter udmeldingen fra EMA har flere lande dog valgt at genoptage vaccinationer med AstraZeneca. Det er blandt andet Tyskland, Italien og Frankrig, der allerede begynder i dag, mens Cypern, Holland, Letland, Litauen og Portugal begynder i næste uge.

Det er ikke meldt ud, hvad der kommer til at ske med vaccinen i Danmark, mens vores nabolande Sverige og Norge vil afvente flere undersøgelser, før de begynder igen.