Nyt studie: Én ud af otte udskrevne covid19-patienter dør indenfor 140 dage

Skrevet af Jakob A. Overgaard

18/01/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den nye undersøgelse viser, at sygdommen trækker kræfter ud på de indlagte. En tredjedel er indlagt igen efter bare nogle få uger.

Mest læste i dag

En undersøgelse fra Leicester University har vist, at der blandt 47.780 mennesker, der er blevet udskrevet fra hospitalet under første bølge af coronavirus er en stor andel af personer, der indlægges igen eller er døde kort tid efter indlæggelse.

Næsten en tredjedel af de udskrevne covid19-patienter genindlægges på hospitalet indenfor fem måneder. Op til en ud af otte dør af Covid-relaterede komplikationer indenfor de næste 140 dage.

Der er ifølge undersøgelsen en række langsigtede følger, som giver disse skrækkelige tal. De overlevende udvikler i langt højere grad hjerteproblemer, diabetes og kroniske lever- og nyresygdomme.

Undersøgelsens forfatter Kamlesh Khunti, der er professor i diabetesbehandling og medicin ved Leicester University, har fortalt til avisen 'Telegraph', at denne undersøgelse indtil videre er den 'største undersøgelse af de mennesker, der er blevet udskrevet fra hospitalet efter indlæggelse med Covid19'.

Professor Khunti udtalte til avisen: 'Folk ser ud til at gå hjem, får langsigtede komplikationer, kommer tilbage og dør. Vi ser, at næsten 30 procent bliver indlagt igen. Det er mange mennesker. Tallene er så store. '

Undersøgelsen er endnu ikke være under peer-review. De alarmerende statistikker er derfor ikke blevet endeligt verificeret.

Den britiske regering registerer et covid19-relateret dødsfald, hvis dødsfaldet sker indenfor 28 dage efter en positiv test.

Derfor kan det virkelige dødstal være meget højere. Netop hvis tusinder af Covid-udskrevne vender tilbage til hospitalet med alvorlige helbredsproblemer måneder efter, at de først havde haft sygdommen.

Forskerne fra Leicester konkluderer: "Enkeltpersoner, der udskrives fra hospitalet efter akut Covid-19, står over for forhøjede risiko for dødelighed, genindlæggelse og multiorgan-dysfunktion."