Pas på: Psykopater bruger disse 5 sætninger til at manipulere dig

Skrevet af Kristine Bugbee

27/10/2017
Kender du en psykopat?
Kender du en psykopat?
Psykopater kan drive dig til vanvid, og de er verdensmestre til at manipulere og charmere alle på deres vej. Kender du en psykopat? Hold øje med disse tegn.

Mest læste i dag

Hvis der er noget, der er fascinerende og skræmmende på samme tid, så er det psykopater. 

Man ved aldrig, hvad de kan finde på - eller hvem de overhovedet er. Måske udviser din charmerende chef alarmerende tegn på psykopati, men det kan også være en person i din familie eller lokalområde. Hvilket er ret uhyggeligt at tænke på. 

Det anslås, at 1 procent af befolkningen af psykopater. De bliver ofte forbundet med bestialske mord og andre iskolde gerninger, som går ud over andre mennesker, uden at de føler empati. 

Men hvordan spotter man en psykopat? 

Jackson MacKenzie har skrevet en bog om psykopater. Her er fem sætninger, som ifølge ham har til formål at manipulere modtageren - præcis som en ægte psykopat er dygtig til.

1) 'Du overanalyserer alting'
Hvis en person siger dette til dig ofte, så bør alarmklokkerne ringe. Sætningen bliver afleveret med det formål at få modtageren til at føle skyld i stedet for selv at påtage sig et ansvar selv. Det er simpelthen en klassisk måde at få fokus drejet væk fra, hvad de selv har gjort galt. 

- Psykopater har som mål at få dig til at tvivle på din intuition ved konstant at plante små hints, som gør dig ængstelig - og så bebrejder de dig for at føle den ængstelighed, skriver Jackson MacKenzie.

De bebrejder dig alt. Foto: Shutterstock

2) 'Jeg hader drama'
Vedkommende har været led, ondskabsfuld og tankeløs igen. Men hvis du bringer noget af det op, bliver du affejet med sætningen; 'jeg hader drama'. Pludselig har du dårlig samvittighed over at nævne det, selvom det var ham/hende, der gjorde noget galt til at begynde med. 

- Men du finder snart ud af, at der er mere drama omkring dem end nogen andre, du nogensinde har kendt, skriver Jackson MacKenzie.

3) 'Du misforstår mig'
Der kan selvfølgelig være masser af situationer, hvor denne sætning er ganske passende at sige, og hvor det ikke betyder, at afsenderen er psykopat. Men den er også karakteristisk for psykopaten. Han/hun forsøger IGEN at skubbe skylden fra sig og over på dig. 

- Dette fænomen hedder gaslightning. De gør eller siger helt åbenlyst noget galt, og så beskylder de dig for at misforstå det (eller også benægter de, at det overhovedet har fundet sted), skriver Jackson MacKenzie.

4) 'Du er så sensitiv'
Psykopater skubber dig helt ud til grænsen, og så kalder de dig sensitive eller overfølsomme, når du endelig knækker.

- Psykopater manipulerer følelser frem hos andre - det er det, de gør, skriver Jackson MacKenzie.

5) 'Du er skør/bipolær/bitter/forelsket i mig'
Psykopater har det med at kalde alle for skøre og konstatere, at de må være forelskede i dem. Det gælder om at overleve den følelsesmæssige manipulation ved at opdage, at det finder sted. 

- Skynd dig væk. Dette betyder ingen sms'er, opkald, mails eller venskab på Facebook. Ellers kan du være sikker på, at de vil gøre alt, der står i deres magt, for at få dig til at føle dig sindssyg, skriver Jackson MacKenzie.

Psykopat kendetegn kvinde

- Skynd dig væk, lyder rådet fra Jackson MacKenzie. Foto: Shutterstock