Psykolog afslører: Her er de tydelige tegn på, at du som voksen kan have uopdaget ADHD

Man bliver aldrig for gammel til at lære noget nyt om sig selv – spørg bare den kendte sangerinde Annie Lennox, som fik konstateret ADHD som 70-årig.

Den tidligere Eurythmics-stjerne afslørede, at hun var blevet diagnosticeret med tilstanden – som påvirker koncentration, impulskontrol og aktivitetsniveau – da hun sidste måned gæstede BBC’s radioprogram “Woman’s Hour.”

Den skotske sangerinde fortalte vært Nuala McGovern, at hun ‘bestod sin diagnose med glans’.

“Jeg er som en skade, jeg lægger mærke til alt, jeg er meget følsom. Og jeg har fundet ud af, at jeg faktisk er lidt neurodivergent. Det har forklaret meget for mig om, hvordan min hjerne fungerer – og hvordan andres med ADHD fungerer,” sagde hun.

Annie er én af mange kvinder, som sent i livet har opdaget, at de har levet med udiagnosticeret ADHD. I det seneste årti er antallet af voksne kvinder, der får stillet diagnosen, steget markant. Tilstanden kan medføre både psykisk og fysisk impulsivitet samt rastløshed.

Meget af den eksisterende forskning om ADHD bygger på studier af mænd, men symptomerne ser ofte helt anderledes ud hos kvinder. Derfor er mange kvinder blevet overset eller misforstået, da deres symptomer i stedet kan vise sig som generthed, støjfølsomhed og følelsesmæssig ustabilitet.

Nogle undersøgelser har endda vist, at en sen diagnose kan øge risikoen for for tidlig død. Eksperter vurderer, at op mod 80 procent af voksne med ADHD udvikler en sekundær psykisk lidelse som depression eller angst.

Efter Annie Lennox’ udmelding talte Daily Mail med Dr. Jenna Vyas-Lee, klinisk psykolog ved den private London-klinik KOVE, som blandt andet tilbyder ADHD-udredning.

“Når en kendt person deler noget sådan, kan mange genkende sig selv i det,” sagde hun ifølge Daily Mail.

Hun understregede dog, at ‘to personer kan have samme diagnose, men opleve den helt forskelligt’, hvilket gør ADHD vanskelig at diagnosticere.

Problemet er særligt stort for kvinder, fordi forskningen primært har fokuseret på ‘unge mænd og drenge’ – noget der hjælper 10-årige drenge, men ikke voksne kvinder, som er gået under radaren i årevis.

Et centralt tegn på uopdaget ADHD er ifølge Dr. Vyas-Lee, at personen har haft vanskeligheder hele livet – ikke at de først opstår i 30’erne eller 50’erne. Hos kvinder handler det ofte mere om følelsesmæssig regulering, som kan påvirke både forhold og arbejdsliv.

Kvinder oplever ofte ‘indre hyperaktivitet’, der viser sig anderledes end hos børn. Det kan for eksempel være et konstant behov for at spise snacks ved skrivebordet.

Hun nævnte også forskning, der viser, at op mod 40 procent af personer med ADHD har fået foretaget fedmekirurgi, fordi hjernen ‘hungrer efter stimulation’.

Denne ‘hjernesult’ kan få folk til at søge stimulans gennem spil, sociale medier eller sex, hvilket kan få nogle til at tro, at de har en ‘sexafhængighed’.

Andre bruger derimod den samme energi på deres karriere – hvilket kan være en fordel – men det kan også føre til adfærd, som andre finder irriterende, som at vippe med foden hele tiden.

Hvis man mistænker, at man har ADHD, kan små livsstilsændringer hjælpe – selv uden en diagnose. Men hvis symptomerne påvirker ens liv markant, bør man søge en professionel udredning via egen læge.