Sexologen svarer: Sådan giver du hende bedre oralsex

Skrevet af Cleoh Dharma

28/01/2014
Sådan giver du hende bedre oralsex
Foto: Shutterstock
Hvordan giver man konen eller kæresten den bedste oralsex? Det kigger sexolog Cleoh Dharma nærmere på her, og deler gode råd ud.

Mest læste i dag

Kære sexolog

Jeg leder efter gode tips og tricks til oralsex til hende. Hvad er godt? Er der fede teknikker der virker?

Knus den nysgerrige

 

Hej nysgerrige!

- Jo mere du kæler for hende, kysser hende (alle andre steder end brysterne og fissen i første omgang) og lader hende mærke og sanse, uden at hun må give igen, des større bliver den seksuelle energi. Når hun virker tændt nok skal du kærtegne, slikke og pirre brystvorter og derefter inderlår og til sidst fissen. Klitoris har ca. 6-8000 nerveender og er hypersensitiv i forhold til penis. Mange kvinder oplever, at hvis de blive berørt/slikket på fissen for tidligt eller for hårdt føles det enten ikke rart eller smertefuldt og deres orgasme blokeres af ubehag og forstyrrende tanker.

- Start med at slikke rundt om klitoris’ forhud og kønslæberne, inden du blotter klitoris. Derefter kan du blotte og slikke den blidt (på det her tidspunkt vil mange hvine af nydelse). Derfra kan du slikke, kysse, nappe og suge hele området. Sæt langsomt tempo og tryk op, når hun nærmer sig orgasme.

- Husk at have dine negle klippet og skæg barberet, så du ikke kommer til at kradse hende.

- Hvis hun ligger på ryggen, så læg en pude under hendes lænd og balder, så hun løftes lidt fra sengen. Hvis du nogenlunde kan holde din nakke lige, undgår du at få smerter og kan blive ved længere. Hold ikke vejret, men træk gerne vejret dybt, så hun mærker at du tager dig god tid.

- Kommuniker! Giv hende muligheder som hårdere? Blidere? Hurtigere?

- Get your hands in! Stryg hende over lår, mave, anus (hvis hun er til det) og masser vagina (igen, hvis hun er til det og opfordrer til det) mens du slikker. Brug gerne en vibrator som supplement – det kan give det sidste skub til orgasmen.

- Husk at nusse og kæle for hende efter orgasmen. Det kan give nærhed og fastholde nydelsen, så hun måske får lyst at blive forkælet igen og nå flere, større orgasmer.

God fornøjelse!

Cleoh