Skjult sundhedsrisiko i vandhanen: Dit drikkevand kan øge risikoen for kræft

Et glas koldt postevand har længe været symbolet på dansk kvalitet og tryghed.

Nye anbefalinger fra en international ekspertgruppe nedsat af Miljøministeriet udfordrer dog billedet. Gruppen anbefaler en markant sænkning af grænseværdien for nitrat i drikkevand for at reducere risikoen for tarmkræft.

I dag følger Danmark EU’s grænseværdi på 50 milligram nitrat per liter vand. Eksperterne vurderer, at grænsen bør sænkes til seks milligram per liter.

Ifølge Tina Kold Jensen, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og medlem af ekspertgruppen, vil en lavere grænse kunne forebygge mellem 50 og 70 tilfælde af tarmkræft om året i Danmark.

Hun peger på, at der er tale om en betydelig sundhedsmæssig gevinst.

Sammenhæng mellem nitrat og kræft

Tarmkræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark med omkring 4.500 nye tilfælde årligt.

Et dansk studie fra 2024 anslår, at cirka 130 tilfælde om året kan tilskrives nitrat i drikkevandet. Det svarer til knap tre procent af det samlede antal tilfælde.

Det skriver DR.

Nitrat stammer primært fra landbrugets brug af kunstgødning og gylle. Når nitrat indtages gennem drikkevandet, kan det i kroppen omdannes til nitrit og videre til nitrosaminer, som er kendt for at være kræftfremkaldende.

Miljøstyrelsen oplyser, at langt de fleste danskere allerede har drikkevand med et nitratindhold under den foreslåede grænse.

I cirka 300 af landets 2.500 drikkevandsboringer er der dog målt værdier over seks milligram per liter. Flere steder er niveauet væsentligt højere.

Minister kalder det en hastesag

Miljøminister Magnus Heunicke bad i 2024 ekspertgruppen vurdere, om den gældende grænseværdi burde ændres.

Han erklærer sig nu klar til at følge anbefalingen.

Ministeren betegner sagen som en hastesag og understreger, at regeringen har pligt til at reagere, når uafhængige eksperter fremlægger en så entydig konklusion.

Aalborg går forrest

Aalborg Kommune er blandt de hårdest ramte områder. Særlige jordbundsforhold betyder, at nitrat hurtigere siver ned i grundvandet.

Området har nogle af landets højeste forekomster af nitrat i drikkevandet og en relativt høj andel af tarmkræfttilfælde, der kædes sammen med nitrat.

Kommunen besluttede sidste år at rense drikkevandet for at nå ned på 15 milligram per liter. Projektet koster 645 millioner kroner.

Udgiften sendes videre til forbrugerne, som kan forvente en ekstraregning på omkring 1.000 kroner om året i en tiårig periode.

Fokus på kilden

Flere forskere peger på, at rensning er en dyr løsning. Professor i miljømedicin Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet fremhæver, at indsatsen i højere grad bør rettes mod selve forureningskilden.

Han vurderer, at det er både mere effektivt og billigere at beskytte de områder, hvor drikkevandet indvindes, frem for efterfølgende at rense vandet.

Regeringen anerkender, at landbrugets gødningsforbrug spiller en rolle. Ifølge miljøministeren indgår problemstillingen allerede i den grønne trepartsaftale om omlægning af landbruget.

Han understreger samtidig, at yderligere initiativer kan blive nødvendige for at nå det anbefalede niveau.