Skræmmende: Så få børn får nok grøntsager – Simpel løsning kan ændre det

Skrevet af Henrik R

05/04/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det kan være svært at få børn til at spise sine grøntsager. Faktisk viser flere undersøgelser, at kun 5 % af børn får den anbefalede mængde af grøntsager. Det kan heldigvis ændres forholdsvis let.

Mest læste i dag

Pommes og Remulade, Bamse og Kylling og Anne og Lotte. De hører sammen, men det gør børn og grøntsager til gengæld ikke. De fleste børn er bestemt ikke glade for grøntsager, og det er ærgerligt, for det er en vigtig del af en sund kost.

De fleste forældre er klar over dette, og de forsøger at få deres børn til at spise grøntsager på alle mulige forskellige måder. Faktum er dog, at børn stadig spiser alt for lidt grøntsager, og ifølge diætisten Mikayla Madden, så er det faktisk kun fem procent af børn, der får det anbefalede indtag af grøntsager. Dog er børnene ikke langt efter de voksne.

”Jeg ved at studier viser, at det kun er omkring 5 procent af børn, der får de anbefalede mængder af grøntsager. Men faktisk er det ikke meget anderledes med voksne, der heller ikke får deres anbefalede mængde,” fortæller hun ifølge det australske medie, Bellingen Courier-Sun.

En undersøgelse fra regeringen i Queensland viste i februar 2018, at blot 4 % af børnene i Queensland Australien spiste det anbefalede indtag af grøntsager, mens en lignende undersøgelse fra 2017 i New South Wales viste, at blot 5 % af børnene nåede det anbefalede indtag om dagen.

Hvis du ikke spiser nok, gør dine børn heller ikke

De fleste forældre har været utroligt kreative, når de skulle forsøge at få deres børn til at spise grøntsager. Det kunne være at sende dem af sted med flyvemaskinen, eller måske endda dyppe grøntsagerne i noget sødt eller lækkert, så det gjorde det mere appetitligt for børnene.

Mikayla Madden fortæller dog, at en af de mest simple måder at få børn til at spise flere grøntsager på, er ved at gøre det selv.

”Hvis du ikke spiser dem som forældre, hvordan kan vi så forvente, at vores børn spiser grøntsager,” fortæller hun og fortsætter:

”Hvis du kun spiser grøntsager en gang om dagen – og dette gælder også for voksne – så kommer du aldrig til at møde de daglige anbefalinger. Prøv at inkluder grøntsager på andre tidspunkter,” lyder det fra diætisten.

Hun fortæller også, at desto flere grøntsager forældre spiser, og desto mere udsat børn bliver for grøntsager i løbet af deres opvækst, desto større sandsynlighed er der også for, at børn med tiden vil spise det samme, uden at forældrene skal presse på.

Det anbefales, at børn mellem fire til ti år skal have mellem 300 til 500 gram frugt og grøntsager om dagen, mens alle over ti år bør spise omkring 600 gram om dagen.