Tilbud til danske rygere: Få 1.200 kroner for at kvitte smøgerne

Ane Sørensen

361 uger siden

|

13/08/2017
Sundhed
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Danske rygere vil i forbindelse med et nyt forsøg blive tilbudt kontanter, hvis de kan lade være med at ryge.

Dagens topnyheder

Tre danske kommuner vil i forbindelse med et nyt forsøg tilbyde rygende borgere penge, hvis de kan holde sig fra nikotinen.

Det drejer sig om Helsingør, Halsnæs og Frederiksberg, som med støtte fra Trygfonden vil give 1.200 kroner, hvis de pågældende borgere er røgfri i mindst seks uger.

Det skriver Ritzau ifølge Nordjyske.

Den økonomiske belønning kan ifølge Niels Them Kjær, som er projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse, virke motiverende:

- For nogle grupper kan 1.200 kroner gøre en forskel. Det er vigtigt, at vi får det prøvet af, siger Niels Them Kjær til Ritzau.

Han mener ikke, at beløbet skal gives til alle, men kunne være en mulighed for udsatte rygere - for eksempel gravide, personer med kol eller kræftpatienter.

Odense, Gladsaxe og Rødovre Kommune får samtidig støtte til at markedsføre rygestopkurser, hvor borgerne bliver tilbudt kontanter. Efter et år vil man ifølge Ritzau sammenligne resultaterne fra de seks kommuner.

Forsøget er inspireret af lignende tiltag i udlandet. Ansatte i amerikanske virksomheder har for eksempel fået et beløb, som svarer til 10.000 danske kroner, for at stoppe rygningen.

Går til lægen med 'babyansigt' under huden - da lægen lægger det første snit, gisper hun overrasket