Er du klar til iPhone 11, nu kommer den

Jakob A. Overgaard

275 uger siden

|

29/08/2019
Teknologi
Logoet der er sendt med invitationerne.
Logoet der er sendt med invitationerne.
Så har Apple rundsendt invitationer til alle de vigtige tech-journalister verden over. Rygterne er sande. Den 10. september sker det noget på Steve Jobs Theatre, som er Apples nye mødested på virksomhedens hjemadresse

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Invitationen er helt eksklusiv og den er påklistret en flerfarvet hyldest til Appleloget fra 80’erne. Om end logoet i denne udgave er i lidt mere subtile pastelfarver, som kan lede tankerne hen på farverig hardware af en art.

Den store begivenhed er naturligvis præsentationen af iPhone11. Der er i øjeblikket rygter om tre forskellige varianter: Standarden 11 (erstatter XR) og to 11 Pro-modeller, der skal erstatte henholdsvis XS og XS Max. Lanceringen af disse tre telefoner skal være med kæmpe mod det faldende salg, som både Apple men også branchen som helhed har oplevet.

At tilbyde det helt store flagskib til en lavere pris skal hjælpe Apple med at appellere til forbrugere, der ikke kan finde penge til at betale i omegnen af 10.000 kroner for de dyreste modeller. Det skal nok primært ses som et strategisk træk i forhold til at blive mere konkurrencedygtige på de to vigtige markeder i Kina og Indien, der i øjeblikket ligger nummer et og to i antal af salg.

Der florerer både billeder og rygter, hvor man kan se et tredobbelt kamera med en vidvinkel-linse. Ligesom der rygtes en ny A13-chip og trådløs strømdeling à la Samsung Galaxy-serien. Da det er Apples sidste store hardware-push inden julen, er der sikkert meget mere på paletten. Stay tuned.