Hvorfor var Facebook og Instagram nede i går?

Foto: Shutterstock.com

Facebook og Instagram havde store problemer i går, men det var ikke kun dem, der havde vanskeligheder. Store sider som Gmail, Youtube, Whatsapp og Google Maps var også ramt.

I løbet af store del af i går, var der problemer med både Facebook og Instagram, hvilket betød, at de største sociale medier pludselig ikke længere fungerede. Det var til stor frustration for millioner af mennesker, der nu pludselig skulle til at agere i den virkelige verden.

Men hvad var det egentlig, der var årsag til, at tingene ikke fungerede? For det var ikke sådan, at man slet ikke kunne åbne de to sociale medier, det var bare ikke muligt at sende billeder, like, samt opdatere ens forside.

Svaret er ikke til at blive klog på endnu, dog har Facebook udtalt sig officielt via deres Twitter, da folk pludselig begyndte at spekulere i, om det var et såkaldt DDos-angreb, hvor der bliver sendt så meget trafik af sted mod en hjemmeside, at den bryder sammen.

Det afviser Facebook dog

”Vi er fokuserede på at få løst problemet så hurtigt som muligt. Vi kan dog bekræfte, at problemet ikke er relateret til et DDoS angreb,” lyder det fra det sociale medie, der også ejer Instagram, som ligeledes var nede i går.

Største nedbrud på Facebook siden 2008

Den anerkendte journalist Dave Lee fra Silicon Valley, hvor Facebook blandt andet holder til, fortæller, at det er det største nedbrud, der har været på Facebook siden 2008. Dengang havde Facebook ”blot” 150 millioner brugere, mens der i dag er registreret 2.7 milliarder brugere på Facebook.

I Danmark var vi dog ikke ramt i ligeså høj grad som i andre deres af verden, hvor nedbruddet vurderes til at have varet i hele 14 timer.

Det der undrer mange folk er, at det ikke blot var de apps, som Facebook ejer, det vil sige, Facebook, Instagram og Whatsapp, der var gået ned. Også medier som Youtube, Gmail og Google maps havde problemer i går.

Youtube kunne stadig benyttes af de fleste, men hjemmesiden var meget langsom, mens man på Gmail ikke havde mulighed for at uploade filer eller tilgå sit Google drev. Hvis man forsøgte at aktivere Street View på Google Maps, så blev man også bare mødt af en sort skærm.

Både Facebook og Google har udtalt sig omkring sagen, men kun ganske kort, hvor de fortæller, at de arbejder på at finde en løsning, men ikke hvad selve problemet har været.

Læs også

Advarsel fra Google: Opdater din browser nu – Hackere kan kapre din computer

 

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip