iPhone Apple-logo er rent faktisk en hemmelig knap

Skrevet af Mathias Busekist

21/01/2021
Det famøse logo på telefonens bagside kan bruges til mere end blot markedsføring af Apple.

Dagens topnyheder

Apple-logoet på bagsiden af din iPhone kan også bruges til at udføre en masse opgaver, herunder at tage et skærmbillede. 

Det kræver, at man har iOS 14 installeret på sin iPhone. Hvis man opfylder dette krav, er man klar til at indstille telefonen, så man kan tage skærmbilleder ved at trykke på logoet. 

Det er såmænd en meget nem proces.

iPhonen skal være låst op og klar. Og når den er klar, så skal man ind i telefonens indstillinger, hvor man skal finde "Tilgængelighed".

Derefter skal man scrolle ned indtil man finder "Berøring" som man skal ind på. Du vil derefter kunne vælge, om du vil trykke to eller tre gange på bagsiden, for at tage et skærmbillede. 

Foto: Apple

Hvis du blot ønsker, at man skal trykke to gange, så vælg "Tryk to gange" og derefter vælge skærmbillede. 

Du burde nu være i stand til at tage skærmbilleder ved at trykke på logoet på bagsiden.

Foto: Apple

Det kan dog bruges til meget mere end blot skærmbilleder.

Logoet vil også kunne bruges til at styre lydstyrken, zoome ind og ud og til at scrolle. 

Som tidligere nævnt, så kræver det, at man har installeret iOS 14. 

Det kan installeres, hvis man går ind på "Indstillinger", herfter ind på "Generelle", hvorefter man slutteligt skal ind på "Softwareopdateringer". 

Her vil man kunne se, om en opdatering er tilgængelig til din telefon.