Godt hver fjerde dansker glemmer det.
Lige nu læser andre
Januar står i sundhedens tegn for mange, og især løbeskoene snøres for at komme i form.
Men en ny undersøgelse fra YouGov for Gjensidige viser, at sikkerheden på løbeturen halter.
Godt hver fjerde løber bruger nemlig ikke lys eller refleks, når de løber i vintermørket, og det kan føre til farlige situationer, forklarer skadeschef i Gjensidige, Lene Rasmussen.
“Januar er højsæson for nye vaner – men også årets mørkeste periode. Når løbere dropper lys og refleks, øger de risikoen for ulykker markant. Det kræver kun små tiltag som en refleksvest eller pandelampe for at blive set og komme sikkert hjem”.
Samtidig viser undersøgelsen, at tre ud af fire bilister generelt har svært ved at se løbere i den mørke tid. Det er en farlig kombination, der øger risikoen for ulykker.
Læs også
“Tre ud af fire bilister har svært ved at se løbere i vintermørket, og det er et klart signal om, at vi skal gøre mere for synligheden. Det handler ikke om dyrt udstyr, men om at en simpel refleksvest eller refleksarmbånd kan være forskellen på at blive set eller overset,” siger Lene Rasmussen.
“Så inden du tager de første skridt mod et sundere 2026, så husk: Det vigtigste er at komme sikkert hjem,” afslutter hun.
5 råd til løbeture i mørke
- Brug refleksvest og lys
- Vælg oplyste ruter og fortove frem for vejkanten
- Undgå skumring og myldretid, hvor trafikken er tæt
- Løb mod trafikken, så du kan se bilerne komme
- Overvej en pandelampe for ekstra synlighed