Bagedyst-stjerne skal være med i ‘Vild med dans’

Skrevet af Julie Møller

18/08/2021
Her ses Christiane Schaumburg-Müller og Sarah Grünewald, der i mange år har været værter på 'Vild med dans': Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.
Her ses Christiane Schaumburg-Müller og Sarah Grünewald, der i mange år har været værter på 'Vild med dans': Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.
Bagedyst-stjernen glæder sig til at være med i dette års udgave af ‘Vild med dans’.

Dagens topnyheder

Når 18. sæson af ‘Vild med dans’ rammer skærmen 10. september på TV 2, så bliver det med Bagedyst-stjernen Micki Cheng blandt årets nydansere.

Det er en nyhed, som både TV 2 og Micki Cheng deler onsdag morgen.

“NU er hemmeligheden ENDELIG AFSLØRET!!! Jeg skal være med i VILD MED DANS,” skriver Micki Cheng begejstret til Instagram-videoen, hvor han afslører, at han bliver en del af det populære TV 2 program.

Der er ingen tvivl om, at Micki Cheng, der tilbage i 2015 deltog i DR-hittet ‘Den store bagedyst’, ser frem til at danse på tv.

“Jeg glæder mig bare helt, helt, helt vildt meget, og jeg håber virkelig, at I har lyst til at se med. Det har været en kæmpe drøm at få lov til at være med, og nu er jeg her,” skriver den tidligere Bagedyst-deltager.

Hvem Micki Cheng kommer til at danne par med i ‘Vild med dans’, er ikke meldt ud. TV 2 har dog afsløret, hvem de professionelle dansere i 2021-udgaven er. Herunder kan du se, hvem de professionelle dansere er:

  • Thomas Evers Poulsen

  • Jenna Bagge

  • Silas Holst

  • Mads Vad

  • Morten Kjeldgaard

  • Karina Frimodt

  • Asta Björk

  • Martin Parnov Reichhardt

  • Mille Funk

  • Malene Østergaard

  • Claudia Rex

  • Camilla Sofie Dalsgaard

Her er de professionelle dansere i 'Vild med dans' 2021. Foto: Henrik Ohsten / TV 2.

De er også med

Micki Cheng er den femte i rækken af kendisser, der er blevet offentliggjort i forbindelse med den kommende sæson af dansekonkurrencen på TV 2.

Derudover er også influencer og iværksætter Mascha Vang, sangeren Jimillian, entertaineren Jacob Haugaard og svømmeren Pernille Blume blandt nydanserne i årets 'Vild med dans'. 

Vild med dans' har premiere 10. september klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 PLAY.