De unge mødre-deltager blev forladt af begge fædre: ‘Jeg drømmer om en kernefamilie’

Skrevet af Ane Sørensen

15/02/2018
Foto: Discovery
Foto: Discovery
De unge mødre-deltageren Maria drømmer om en kernefamilie, selvom hun har to sønner med to forskellige fædre, som hun ikke længere danner par med.

Mest læste i dag

Maria er en af de nye deltagere i den populære realityserie ‘De unge mødre’. Hun bor i Hedehusene sammen med sin kæreste og sine to sønner Marco og Mickas.

Sønnerne har to forskellige fædre, men Marias kæreste Niklas er ikke far til nogen af dem. Selvom Maria altid har drømt om en kernefamilie, blev hun nemlig forladt under begge sine graviditeter.

På trods af, at familieforøgelserne var planlagte og ønskede for begge parter, brast drømmen om en kernefamilie altså undervejs for den unge mor:

- Første gang, jeg skulle have et barn - da jeg skulle have Marco - han er jo planlagt, så det var egentlig bare noget, vi gerne ville, mig og min daværende kæreste. Jeg tog p-piller dengang, så jeg stoppede bare på dem, fortæller Maria.

- Anden gang, jeg blev gravid, der var jeg 24 år. Det var også planlagt. Der er også kun to år mellem mig og min bror, og det ville jeg også gerne have for mine børn, så de kunne vokse op sammen, tilføjer hun.

Da faderen til Marias andet barn forlod hende, var det et hårdt slag for den unge mor:

- Da Mickas’ far gik fra mig, der tænkte jeg jo lidt, at nu sker det igen. Der blev jeg selvfølgelig ked af det igen, og den kernefamilie døde ligesom for anden gang. Så derfra tænkte jeg hvert fald, skal jeg så bare være alene med to børn resten af mit liv?, fortæller Maria.

Hør Maria fortælle om hendes kernefamiliedrømme i videoen lige herunder.

Du kan møde Maria og resten af familien, når Kanal 4 sender De unge mødre tirsdag klokken 20.00.