Efter Sommerdrømme: Det sker med husene

Skrevet af Julie Møller

26/05/2021
Dommerne Jacob Carlsson og Camilla Kjems i 'Sommerdrømme' 2. Foto: Simon Grossert Linnemann/TV 2.
Dommerne Jacob Carlsson og Camilla Kjems i 'Sommerdrømme' 2. Foto: Simon Grossert Linnemann/TV 2.
Hvad sker der med sommerhusene?

Mest læste i dag

Onsdag aften ruller finalen af ‘Sommerdrømme 2021’ over skærmen på TV 2. Et par kan vinde deres drømmesommerhus ved Marielyst på Falster.

Fire par har knoklet for at indrette fire sommerhuse, og de kæmper alle sammen om at vinde deres drømmehus til to millioner kroner.

Men hvad sker der med de tre andre huse?

De er faktisk allerede solgt. Det skriver TV 2 på sin egen hjemmeside.

“Vi havde åbent hus med deltagerne i weekenden, og i den forbindelse solgte vi husene. Der var faktisk en del interesserede, siger Søren Milo fra firmaet Skanlux, der har sponsoreret husene i 'Sommerdrømme', til kanalen.

De tre huse er blevet solgt for omkring 2,3 millioner kroner. Det er 300.000 mere, end sommerhusenes værdi, da programmet begyndte.

Husene fra 2020 er til salg

Hvis du leder efter sommerhus, så kan du få fingrene i et af husene fra første sæson i 2020, som blev optaget i Hvide Sande.

De er nemlig sat til salg. Husene, som ligger trukket op i klitterne i Hvide Sande på den jyske vestkyst, blev igennem 8 intense uger renoveret af 4 makkerpar og er siden blev grundigt gennemgået af professionelle håndværkere, så de nu står klar til åbent hus d. 30. maj.

8 ugers knoklen for deltagerne kulminerede, da Cassia og Charles Christensen vandt hovedpræmien i 2020. 

De 3 andre par som deltog i programmet, måtte nøjes med oplevelsen og fik ikke lov at beholde husene, de havde svedt, blødt og grædt over. Og det betyder, at sommerhusene i Hvide Sandes nu sættes til salg. Vinderparret har, efter et år med sommerhuset, ligeledes valgt at overdrage nøglerne til nye ejere.

Det kan du læse mere om i denne artikel: