Inden første afsnit: Ny sæson af Badehotellet sætter allerede rekord

Skrevet af Julie Møller

08/03/2021
Fra sæsonafslutningen på ottende sæson af ’Badehotellet’ ses her Philip (Sigurd Holmen Le Dous) og Amanda (Amalie Dollerup). Foto: Mike Kollöffel / TV 2.
Fra sæsonafslutningen på ottende sæson af ’Badehotellet’ ses her Philip (Sigurd Holmen Le Dous) og Amanda (Amalie Dollerup). Foto: Mike Kollöffel / TV 2.
Den kommende sæson af ’Badehotellet’ sætter en rekord allerede ved annonceringen af niende sæson.

Dagens topnyheder

I mandags sluttede ottende sæson af Badehotellet på TV 2. Kanalen har afsløret, at der kommer en niende sæson af den populære serie, og forfatterparret Hanne Lundblad og Stig Thorsboe, som står bag serien har fortalt, at der kommer til at være gået hele tre år, næste gang seerne får et gensyn med Amanda, Philip, Otilia og alle de andre Badehotellet.

Den kommende sæson af Badehotellet er en rekord allerede ved annonceringen af niende sæson.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Ny sæson i 2022

Det er i 2022, at den niende sæson rammer skærmene, og de nye afsnit kommer til at foregå i befrielsessommeren 1945. 

Hermed er der udsigt til, at ’Badehotellet’ er på tv og streaming i ni år, og det er ny rekord på dansk tv. Aldrig tidligere har en dansk fiktionsserie været sendt i mere end otte år i træk.

Den nuværende rekord med en tv-serie otte år i træk tilhører DR-serien ’Huset på Christianshavn’ (1970-1977) og TV 2 PLAY- og TV 2-serien ’Badehotellet’ (2014-2021).

Ikke den første rekord

Det er ikke uvant for folkene bag serien, at der bliver sat rekorder. TV 2 har listet de rekorder, som ottende sæson af Badehotellet nåede at sætte.

  • Seernes gennemsnitlige kvalitetsvurdering af ’Badehotellet VIII’ blev på rekordhøje 4,6 på skalaen fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Det er aldrig tidligere sket i seermålingernes historie (siden 1992), at en sæson af en dansk dramaserie er vurderet så højt.
  • Også gennemsnitsvurderingen 4,5 er meget sjælden – kun seks nye serier (nemlig ’Badehotellet’ (seks sæsoner), ’Sygeplejeskolen’ (to sæsoner), ’Efterforskningen’, ’Der kommer en dag’, ’Forbrydelsen III’ og ’Krøniken’ (to sæsoner)) samt genudsendelsen af ’Matador’ har opnået denne sjældent høje vurdering.
  • Sæson otte bliver den mest sete ’Badehotellet’-sæson nogensinde. Det endelige gennemsnitsseertal kender vi tirsdag 9. marts, men det ender over 1.650.000. Det er knap 100.000 flere seere end den hidtidige rekord for en ’Badehotellet’-sæson. Reelt er seertallet til ’Badehotellet’ endnu højere, idet de meget populære snigpremierer på TV 2 PLAY ikke er med i dette seertal.
  • Sæsonens første rekord kom med premiereafsnittet, som på selve visningsdagen – 1. februar 2021 – blev set af 1.661.000. Det højeste seertal nogensinde for et afsnit af ’Badehotellet’ på selve visningsdagen.
  • Det endelige og konsoliderede seertal til premiereafsnittet på ottende sæson blev 1.968.000. Heri er medregnet de danskere, som så afsnittet på TV 2 PLAY eller via catch up-service og harddiskoptagelse i syv dage efter tv-visningen. Det er også ny rekord for ’Badehotellet’ målt på endelige seertal og det højeste seertal til et afsnit af en dramaserie på dansk tv siden 2014.