Jakob og Lene afviser hjælp fra eksperter i Luksusfælden: Det får konsekvenser

Skrevet af Julie Møller

17/03/2021
Foto: Viafree.
Foto: Viafree.
Parret nægter at tage imod hjælpen.

Dagens topnyheder

I det seneste afsnit af Luksusfælden er eksperterne på besøg hos Jakob og Lene, der bor i Gilleleje.

De er kærester, de bor sammen og de har et barn sammen. Men deres økonomi er opdelt. Det er der en særlig grund til. Lene vil nemlig ikke blandes ind i Jakobs gæld. 

Jakob har en samlet gæld på 1.036.000 kroner, og den dårlige økonomi har Lene ikke lyst til at blive en del af. Hun har en sund økonomi, som ingenting fejler.

Parret nægter at tage imod hjælpen. Foto: Viafree.

De drømmer begge og særligt Lene, om at købe et hus sammen. Men for at kunne realisere drømmen om et hus, kræver det, at Lene melder sig på banen. Hun bliver blandt andet nødt til at sælge sin bil og bruge pengene fra den på at hjælpe Jakob med hans gæld. Men den ide er Lene ikke med på. 

Faktisk ender det med, at parret afviser hjælpen fra Luksusfældens eksperter, Kenneth Hansen og Jan Swyrtz.

Det får konsekvenser

“Det er jo jeres beslutning, og Lene, jeg forstår godt, at det er en stor kamel, der skal sluges,” lyder det fra Kenneth Hansen, da det står klart, at parret ikke hopper med på nogle af de løsningsforslag, som eksperterne opstiller.

“I og med, at I ikke vælger nogle af de her muligheder, så har det også den konsekvens, at vi ikke kommer og besøger dig igen om en måneds tid og lægger et budget, der hænger sammen. For det kan vi simpelthen ikke. Der er ikke nok penge til, at vi kan lave aftaler med kreditorerne,” forklarer Kenneth Hansen.

Du kan se klippet fra programmet, hvor Kenneth Hansen forklarer, at parrets beslutning får konsekvenser, herunder: