Kevin Spacey blev fyret: Nu skal han betale 225 millioner i erstatning

Foto: Shutterstock

Trods fyringen, så skal Kevin Spacey nu betale et stort erstatningsbeløb til produktionen.

Netflix-serien ‘House of Cards’ blev et massivt hit over hele verden. Det skyldes ikke mindst hovedrollen som Frank Underwood, der spilles af Kevin Spacey.

I 2017 skulle Spacey have fået æresprisen International Emmy Founders Award, men pludselig kom der noget uventet. Kevin Spacey blev anklaget for seksuelle overgreb, og det satte en bølge i gang.

Læs også

Supermarkeder over hele landet tilbagekalder aftensmadsfavorit: Spis det ikke

Blandt andet blev Spacey fyret fra produktionen på ‘House of Cards’ hvor han ellers skulle have været med i den sjette og sidste sæson. I stedet måtte Robin Wright overtage hovedrollen, da man skrev Frank Underwood ud af serien.

Selvom Kevin Spacey ikke er blevet dømt for seksuelle overgreb, så har hans omtale og karriere taget et alvorligt dyk på grund af anklagerne.

Men nu har højesteret i Los Angeles dømt Kevin Spacey til at skulle betale et klækkeligt beløb i erstatning til produktionen bag ‘House of Cards’.

Det skriver People, der har fået indsigt i sagens dokumenter, hvor det fremgår, at Kevin Spacey skal betale 29,5 millioner dollars i erstatning til produktionen bag Netflix-serien 'House of Cards'.

Derudover skal han betale 1,5 millioner dollars for omkostninger til advokater. I alt svarer det til mere end 225 millioner danske kroner.

Erstatningssagen begyndte tilbage i 2020, efter produktionen bag 'House of Cards', selskabet MRC, havde undersøgt flere påstande om seksuel chikane og overgreb, som Spacey skulle have begået mod blandt andet en produktionsassistent på settet.

Kevin Spacey har angiveligt overtrådt produktionens retningslinjer for seksuel chikane, hvorfor han har lavet et kontraktbrud. Det er det, som ligger til grund for erstatningssagen.

Kevin Spaceys advokater har i forbindelse med sagen hævdet, at der generelt var et seksualiseret miljø på settet, men at Spacey aldrig overfaldt eller chikanerede nogen på settet.

Læs også

Forsker: Zelenskyjs ønske er urealistisk

 

 

Dagens Gossip