Luksusfælden: Mistede sit job og blev tvunget til at flytte

Skrevet af Henrik R

04/09/2019
Det lykkedes Andreas og Kathrine at komme godt ud på den anden side, efter at de deltog Luksusfælden. Desværre så opstod der problemer umiddelbart efter.

Mest læste i dag

I går besøgte Luksusfældens eksperter Andreas og Kathrine, der i den grad havde brug for eksperternes besøg. Parret har nemlig store økonomiske problemer, da de ikke har betalt husleje i tre måneder, og da de bruger penge på ‘dumme’ ting.

Det er primært Andreas der står for overforbruget, da han drikker sodavand for 1.000 kroner om måneden, og ofte bruger for knap 6.000 kroner på Playstation og fiskeri.

Andreas tjener dog ingen penge, da han er sygemeldt på grund af en arbejdsskade, og han bruger derfor hele dagen på at spille Playstation, mens Kathrine tager sig af børn, hus og oprydning.

Parret måtte ofre en del, hvis det skulle lade sig gøre for dem at blive gældfrie og betale deres regninger, og et af ofrene var blandt andet, at Kathrine skulle stoppe sit studie.

Det blev dog heldigvis ikke nødvendigt, for efter at eksperterne havde forhandlet med kreditorerne, var det nok, at Andreas fandt et arbejde.

Jobløs og tvunget til at flytte

Andreas’ job fik dog hurtigt en ende, da han blev fyret fra sit job med nattearbejde, men heldigvis så lykkedes han hurtigt med at finde et nyt. Således kan Kathrine fortælle til Ekstra Bladet, at Andreas har fået som som pakkeudbringer.

“Han arbejder som pakkeudbringer for GLS nu,” fortæller Kathrine, der selv har fået en fast læreplads.

I gårsdagens afsnit kunne man også se, hvordan forholdet sang på sidste vers mellem parret, men hjælpen fra Luksusfælden har fået det hele til at se lyst ud, og nu går forholdet igen rigtig godt.

Desværre er det ikke gået lige så godt for det hus, som parret bor i. På grund af skimmelsvamp i ejendommen er parret blevet tvunget til at fraflytte boligen, og det har kostet penge.

Det fortæller Kathrine til Newsbreak, hvor hun dog fortæller, at de redskaber de har fået med fra Luksusfælden, har gjort, at de selv kan komme på rette spor igen.