Mascha Vang efter slemt uheld: Trækker sig fra program

Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix

Bloggeren måtte trække sig fra programmet.

Lige nu er Mascha Vang aktuel i discovery+-programmet Stjerner i trøjen.

Læs også

Kæmpe chok: Mikkel Hansen skifter til dansk klub

Her bliver 12 kendte danskere under strikse, militære forhold udfordret af ’Oberst’ Dar Salim og ’Kaptajn’ Jacob Riising, når de skal klare forskellige militære discipliner. 

Men efter et slemt uheld vælger bloggeren at trække sig fra programmet. Det kan man se i det nyeste afsnit. Allerede tilbage i oktober afslørede hun på sin blog, at tv-optagelser endte med en tur på skadestuen. Den gang kunne hun ikke afsløre, at det var i forbindelse med optagelser til discovery+-programmet, at uheldet skete.

“Da jeg landede på jorden, mærker og hører jeg, at min arm tager skade. Det gjorde f****** ondt og jeg havde lyst til bare at trille rundt og tude, men det gør man jo heller ikke med tv på, så jeg bed det i mig og sagde bagefter til produktionen, at jeg havde ondt i armen,” skrev hun på sin blog sidste år.

Faldt under kamp

I klippet nederst i artiklen kan man se, at Mascha Vang efter uheldet får armen i slynge.

“Jeg faldt under kampen i dag og slog mig og er blevet tilset af læge, som siger, at jeg er ukampdygtig og skal holde min arm i ro,” forklarer hun, da ’Oberst’ Dar Salim spørger, om hun er klar til at fortsætte. Det betyder et farvel til programmet og de andre deltagere.

“Det har været så fedt, og I har bare været så dejlige at være sammen med,” lyder det fra Mascha Vang, da hun krammer de andre deltagere en sidste gang.

Oplevelsen på skadestuen efter uheldet var dog knap så fedt, ifølge den 41-årige blogger. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Læs også

Mascha Vang raser over behandling på skadestue

 

 

 

 

Dagens Gossip