Mikkel Beha vender tilbage

Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Nu vender Mikkel Beha Erichsen tilbage i en rolle, der er velkendt for den garvede tv-mand.

Han er et særdeles kendt ansigt i Danmark, Mikkel Beha Erichsen har både været vært på TV 2's Go' Aften Danmark og senere også Go' Morgen Danmark. Derudover er han også kendt fra programmerne Kurs mod fjerne kyster, Kurs mod Nord og kurs mod danske kyster, hvor han sammen med resten af familien sejler på eventyr.

Læs også

Første stik er klaret: Nu får Robert Hansen coronavaccinen

Nu vender han tilbage i rollen som vært på atualitetsshowet 'Det bli'r godt igen' på TV 2. Det oplyser kanalen i en pressemeddelelse.

Sammen med Natasja Crone sætter han blandt andet fokus på nogle af de mange ændringer, coronaen har skabt i vores liv, og hvordan vi har ændret adfærd. 

Et år siden

Det er nemlig snart et år siden, Danmark lukkede ned første gang på grund af corona. TV 2 markerer årsdagen for coronanedlukningen med det direkte aktualitetsshow søndag 7. marts, som bærer titlen ’Det bli’r godt igen’, hvor Mikkel Beha bliver en af værterne.

Natasja Crone og Mikkel Beha Erichsen er værter for TV 2s aktualitetsshow 'Det bli'r godt igen' søndag 7. marts klokken 20.00. Foto: Per Arnesen / TV 2.

“Situationen er fortsat meget alvorlig, og vi er alle slidte oven på et vanvittigt år. Men foråret er på vej, og mere end nogensinde har vi brug for at muntre hinanden op og minde om, at vi heldigvis går mod lysere tider. Og forhåbentlig kan vi inden for en overskuelig fremtid vende tilbage til en mere normal hverdag igen. Forventningerne og forhåbningerne har vi alle til fælles,” siger Kamilla Walsøe, der er TV 2s eventchef.

“’Det bli’r godt igen’ er den sætning, vi danskere muntrer hinanden op med, og den stemning prøver vi at ramme i programmet. Vi har også brug for at grine lidt af os selv og den måde, vi har ændret adfærd på under coronaen, og Anders Breinholt kigger forbi med rammende klip i selskab med en kendt gæst. Christian Degn, Lene Beier og Rasmus Tantholdt besøger inspirerende danskere, og mon ikke også Mikkel Beha Erichsen tager en tur i sin jolle i Københavns Havn og inviterer gæster ombord,” tilføjer Kamilla Walsøe.

TV 2s aktualitetsshow 'Det bli'r godt igen' bliver vist søndag 7. marts klokken 20.00. 

Læs også

Nu melder de ud: Hun vinder X Factor

 

 

 

 

Dagens Gossip