Pause fra Aftenshowet: Nu er Ulla Essendrops afløser fundet

Skrevet af Julie Møller

24/03/2021
Siden 2015 har Ulla Essendrop været vært på Aftenshowet på DR og sideløbende haft andre værtsopgaver ved for eksempel Danmarksindsamlingen, Året der gik og Eurovision. Nu er det hos DR Nyheder, at den dygtige vært får lov til at udfolde sig. Foto: DR / Martin Juul.
Siden 2015 har Ulla Essendrop været vært på Aftenshowet på DR og sideløbende haft andre værtsopgaver ved for eksempel Danmarksindsamlingen, Året der gik og Eurovision. Nu er det hos DR Nyheder, at den dygtige vært får lov til at udfolde sig. Foto: DR / Martin Juul.
Efter påske sætter Ulla Essendrop Aftenshowet på pause, og nu er der fundet en afløser.

Mest læste i dag

I sidste uge meldte Ulla Essendrop ud, at hun tager en pause fra Aftenshowet.

“Jobnyt: Efter påske sætter jeg Aftenshowet på pause, og tager et stint hos de gode folk på DR Nyheder, hvor der venter spændende opgaver,” skriver hun i et opslag på Instagram og fortsætter:

“Først skal jeg vænne mig til at stå op før hanegal, så jeg kan være frisk, opdateret og klar til at byde seerne velkommen til dagens første TV Avis på DR 1.”

Siden 2015 har Ulla Essendrop været vært på Aftenshowet på DR og sideløbende haft andre værtsopgaver ved for eksempel Danmarksindsamlingen, Året der gik og Eurovision. Nu er det hos DR Nyheder, at den dygtige vært får lov til at udfolde sig. 

Pausen fra Aftenshowet betyder, at DR har måttet finde en afløser. Det er nu lykkes, og det er et kendt DR-ansigt, som skal være vært på programmet.

Sportsvært får opgaven

Det er sportsværten Josefine Høgh, der får til opgave at afløse Ulla Essendrop.

Det skriver Billed Bladet.

Josefine Høgh har tidligere været vikar på programmet, og hun glæder sig til at få lov endnu en gang.

Josefine Høgh er fast vært på DR Sportens Sportsmagasinet. Nu skal hun være vikar på Aftenshowet. Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR.

“Jeg glæder mig til det, for jeg synes, det var supersjovt at prøve kræfter med det sidst. Jeg kommer til at være der fast to gange i ugen, så det er fuldtid på den front, og jeg er glad for at komme tilbage til nogle gode kolleger.”

Hun holder ikke pause fra Sportsmagasinet, tilføjer hun og uddyber, at vikartjansen er fra april til engang i maj, hvor hendes forberedelser til EM begynder.