Peter Ingemann sælger: Har brug for noget større

Skrevet af Mathias Nielsen

15/02/2022
Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix
Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann og familien sælger sommerhuset.

Dagens topnyheder

Peter Ingemann er en særdeles populær og folkekær tv-vært, som i flere tv-programmer åbent har talt positivt om det at bo i Danmark.

Særligt moderlandet Jylland er et sted, som Peter Ingemann har kært.

Mens danskerne stadig kan blive overrasket af snevejr her i februar måned, så er mange allerede begyndt at drømme om, hvordan sommeren skal nydes.

Det har Peter Ingemann også, som nu sælger sommerhuset i Lønstrup ved Hjørring i Nordjylland.

I et opslag på Instagram viser Ingemann billeder huset samt kommer med en lille salgstale, hvor han ikke kan fornægte, at han har opsamlet et ejendomsmæglertrick eller to i sin tid som vært på “Hammerslag”.

Hans kærlighed til huset skinner i den grad igennem i hans beskrivelser af huset, som findes 300 meter fra stranden – og selvfølgelig er der en snert af Peter Ingemanns finurlige beskrivelser at finde her også.

"Huset ligger på den “rigtige” side af byen med udsigt til de grønne arealer og klitterne. “Downtown-Lønstrup” ligger 5 min gang væk, så om du drikker store fadøl på de hyggelige og gode restauranter eller giver den gas med dyr rødvin og gourmet – så kan du altid bare gå (så tager det ca 7 min med lidt slinger)," skriver Peter Ingemann på Instagram.

Huset er sat til salg for 1.475.00 kroner, og den eneste grund til at familien sælger sommerhuset er, at de har brug for noget større.

Derfor håber de også på at finde et nyt sommerhus i Lønstrup.

Foto: Instagram