Sarah Grünewald afslører detaljer om ny ' Vild med dans'-vært

Skrevet af Mathias Nielsen

05/08/2022
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.
'Vild med dans'-værten afslører detaljer om den nye medvært.

Mest læste i dag

I den kommende sæson af TV 2’s populære fredagsprogram, ‘Vild med dans’, vil Sarah Grünewald for første gang i fem år skulle have en ny medvært.

Christiane Schaumburg-Müller holder nemlig pause som vært i år, og derfor får Sarah Grünewald en ny medvært til det, der bliver den 19. udgave af den uhyre populære dansedyst.

»Der er tænkt lidt ud af boksen. Vi får en måske ikke helt så traditionel TV 2-vært,« siger Sarah Grünewald og uddyber:

»En traditionel TV 2-vært er en, der har lavet fjernsyn i rigtig lang tid, som jeg selv har. Man kan finde sådan en vært, og så kan man finde en vært, som måske tager sig selv lidt mere ind i det,« forklarer hun til B.T.

Sarah Grünewald fortæller yderligere, at den kommende medvært kommer til at være en mand, som ikke skal proppes ned i en bestemt kasse. “Han er sin helt egen”, siger hun.

Dermed bekræfter Sarah Grünewald, at hun får en mandlig medvært. Sidst hun havde det, var for fem år siden i sæson 14 i 2017, da hun udgjorde værtsduoen sammen med Claus Elming, som nåede at være vært i hele 12 år. 

De seneste fire sæsoner har Sarah Grünewald haft Christiane Schaumburg-Müller som medvært.

Den nye vært kommer ifølge Grünewald til at forny programmet med ny energi. Den kommende sæson bliver desuden den tiende for Sarah Grünewalds vedkommende.