Silas Holst afslører: Nu er det ikke en hemmelighed længere

Foto: Birgitte Carol Heiberg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Silas Holst afslører nyt projekt.

Silas Holst er en travl herre.

Den tidligere 'Vild med dans'-stjerne har både gang i at planlægge sit kommende bryllup med Nicolai Schwartz, en stor boyband-turné samt at styre sin danseskole – for bare at nævne et par af tingene, han bruger tiden på.

Læs også

Familie i chok: Modtog elregning på 500.000 kroner

Og selvom det lyder travlt, så kommer det ikke til at blive mindre i den kommende tid.

Silas har nemlig et nyt og stort projekt i støbeskeen. På Instagram oplyser han, at han skal udgive en bog.

“Kontrakten blev underskrevet imorges, så nu er det ikke en hemmelighed længere – jeg er gået igang med at skrive en ny bog,” skriver han til en række billeder, som skal bruges til den kommende bogs forside.

Den kommende bog vil udkomme på forlaget Gyldendal, og bogens tema er en række særlige emner, som den kendte danser tidligere har talt offentligt om.

“En bog om mobning, internettet, om dig og mig og os allesammen. Om at tale ordentligt og forhåbentlig om, hvad vi alle skal gøre, når vi har fået “NOK!”, skriver Silas Holst.

Det er indtil videre ikke offentliggjort, hvornår bogen i givet fald vil udkomme. Det kan være når som helst, men formentlig ikke før slutningen af 2022 som tidligste bud.

Foto: Instagram

 

Dagens Gossip