TV 2-profil taler ud om svær skilsmisse: Har svært ved at tilgive sig selv

Skrevet af Mathias Nielsen

16/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sara Maria Franch-Mærkedahl fortæller i et nyt interview om en svær skilsmisse fra sin eks-mand.

Mest læste i dag

TV 2-vejrets vært, Sara Maria Franch-Mærkedahl, er normalt altid smilende og glad på tv-skærmen. For syv år siden var livet dog langt fra fyldt med smil, for her blev hun skilt fra sine børns far.

Skilsmissen tog hårdt på vejrværten, som i da stadig har det svært med tanken om skilsmissen.

Det fortæller Sara Maria Franch-Mærkedahl i et interview med Hendes Verden:

”Dér følte jeg mig fortabt dybt inde i sjælen, og jeg skal stadig holde tårerne tilbage, når jeg taler om det. Det var illusionen om, at vi var to mennesker, der havde valgt hinanden og sat børn i verden, der brast, og jeg havde aldrig haft tanken, at det en dag ikke skulle være os to længere. Men vi voksede fra hinanden.”

Det er især ansvaret over for parrets to børn, som har været svært for Sara Maria at håndtere. Det var et stort nederlag for hende. Selvom tiden er gået, så er det stadig en svær tanke for Sara Maria i dag:

”Vi er gode venner i dag, men selv om skilsmissen var det rigtige valg, slog det benene væk under mig. Jeg følte virkelig, jeg var hende, der kunne få et ægteskab til at fungere, til døden skulle skille os, og det var et kæmpe nederlag at sætte mine børn i den situation, at de hver dag skulle savne en af os. Det har jeg stadig svært ved at tilgive mig selv.” fortæller vejrværten.

Sara Maria Franch-Mærkedahl har siden skilsmissen boet alene med sine to børn, men tidligere i år kom det frem, at den 42-årige atter har fundet kærligheden. Hun danner nemlig par med skuespiller Nicolaj Kopernikus.