TV 2-stjernes kæreste hopper til DR: Skal være med i Bagedysten

Skrevet af Julie Møller

12/04/2021
Her ses dommerne Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo samt værten Timm Vladimir, der i flere sæsoner har stået i spidsen for Den store bagedyst. Foto: Carsten Mol.
Her ses dommerne Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo samt værten Timm Vladimir, der i flere sæsoner har stået i spidsen for Den store bagedyst. Foto: Carsten Mol.
Det er nu bekræftet, at han skal være med i den nye sæson.

Mest læste i dag

Cremer, mousser og chokoladetemperering. Det er nogle af de ting, Frederik Haun kan se frem til at kaste sig over. Han er nemlig med i den kommende sæson af Den store bagedyst på DR 1.

Det skriver Se & Hør.

Frederik Haun er kærester med Morten Kjeldgaard, der i mange sæsoner har været en del af det populære TV 2-program Vild med dans. 

I januar fortalte Frederik Haun på sin Instagram-profil, at han havde været til audition på programmet. 

“Jeg stiller klar til casting på den store bagedyst i næste uge - wish me luck. Alt er lavet i chokolade, chokoladeskulptur, brownie, nøddepraliné, skovbærmousse og hvid chokolade mousse,” skrev han til billedet af den flotte audition-kage.

Kagen var så god, at han er blandt de deltagere, der kommer til at kæmpe i den kommende sæson af Den store bagedyst, skriver ugebladet.

Foto: Instagram @frederikhaun

I skrivende stund har DR ikke meldt noget ud om den kommende sæson, ligesom der heller ikke er sat dato på, hvornår nye afsnit rammer skærmen.

Junior-bagedyst lige nu

Fans af Bagedysten kan glæde sig over, at DR lige nu sender Den store juniorbagedyst. Som navnet antyder, er deltageren i denne sæson lidt yngre. Konceptet bag juniorudgave er langt hen ad vejen det samme som i originalversionen.

“Man kan tydeligt se, at børnene udfordrer dem selv på svære teknikker såsom at lave glaze, isomalt og ganache, og jeg må sige, at det er virkelig flot, det de laver,” lød det fra programmets redaktør Søren Olsen sidste år, da deltagerne skulle findes.

“Niveauet kan i hvert fald sagtens måle sig med de kager, som vi har set til tidligere castings med voksne ansøgere,” slog han fast.

Den store juniorbagedyst samt flere af de tidligere sæsoner af Den store bagedyst kan ses på DR.tv.