TV2-deltager åbner op efter medvirken i populært program: Svært at vende tilbage

Skrevet af Mathias Nielsen

26/04/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Helena fandt kærligheden i 'Bachelor'. Siden da er meget sket, og ikke alt har været lige nemt at vende sig til.

Mest læste i dag

I sæson 2 af TV 2's program ‘Bachelor’ var en række kvinder draget mod varmere himmelstrøg for at se, om enten Philip Geisler Berg eller Kasper Skak var den rette mand i deres liv.

Til slut endte begge fyre med deres drømmepige, da de kunne afslutte jagten med henholdsvis Frederikke og Helena.

Hverdagen i Danmark er dog en anelse anderledes end de romantiske omgivelser, som deltagerne er omgivet af under optagelserne til 'Bachelor'.

Helena Witt boede inden programmet i Aarhus, hvor hun studerede på Aarhus Universitet. 

Efter at have fundet sammen med Kasper valgte hun dog at flytte mod hovedstaden, hvor den nordjyske Kasper boede.

I dag bor parret stadig sammen i København, men alle ændringerne i livet har været svære at vænne sig til for Helena. Det fortæller hun i et interview med HER&NU.

- Der er sket så meget for mig det sidste år, at det først er nu, når det hele har lagt sig en smule, at jeg kan se det hele. Jeg er flyttet til København, fået en ny kæreste, droppet ud af min kandidat, fået et arbejde som influencer, fået en masse nye venner og veninder, lyder det blandt andet fra Helena.

Især det at være et offentligt ansigt har været en stor omvæltning for Helena.

Hun fortæller blandt andet, at det at handle ind nu er en helt anden oplevelse end tidligere.

Alle de store ændringer er noget, som har givet anledning til at få hjælp fra en psykolog.

- At få fat i en psykolog er ikke ligetil. Jeg har fundet ud af, at der er mange steps, som indebærer egen læge, forsikring osv. osv., men første spadestik er taget, og på et tidspunkt skal det nok løse sig. Det er ikke et tabu at række ud. Jeg har indset, at det er en styrke at gøre det, fortæller Helena.