1 måned uden kød: Veganuary møder stigende tilslutning

Skrevet af Mathias Nielsen

07/01/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et rekordstort antal mennesker forventes at prøve plantebaseret mad i denne måned, og det gør Veganuary mere populær end nogensinde.

Dagens topnyheder

Januar måned betyder for mange nye målsætninger, nu hvor det nye år er startet.

For nogle er det mere fysisk aktivitet, for andre er det måske noget med sundere livsstil eller noget helt tredje.

En ny trend oplever nu stigende popularitet.

Der er tale om”Veganuary”, som ganske enkelt betyder hele januar måned med vegansk kost.

Det vil sige ingen mælk, æg, kød og andet, som har forbindelse til dyr.

Den årlige udfordring opfordrer folk til at skære ned på kød og mejeriprodukter i løbet af januar i håbet om at inspirere en bevægelse mod veganisme for altid.

I Storbritannien forventes det at op mod to millioner mennesker vil prøve udfordringen, og det vil være rekord siden opstarten i 2014.

Det er ikke svært at se, hvad der ligger bag drivkraften: Forskere siger, at det at blive veganer er nøglen til at undgå en fremtidig pandemi ifølge Metro.

Lockdowns og klimakatastrofer er dog ikke de eneste fordele ved veganisme.

Det vil potentielt også kunne spare sundhedssystemet for en del udgifter, da vegansk kost typisk er bedre for helbredet.

En nylig taiwansk undersøgelse viste, at vegetarer har et lavere antal ambulante besøg hos lægen på grund af deres sundere kost, som altså har en tendens til at være høj i frugt, grøntsager og fuldkorn.

Dette udmøntede sig i 15 % lavere samlede medicinske udgifter pr. person sammenlignet med mennesker, der spiser kød, især for kroniske sygdomme som forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og depression.

Undersøgelsen konkluderede, at vegetarisk kost er 'associeret med væsentligt lavere udgifter til lægebehandling og kan være en effektiv strategi til at lindre den medicinsk-økonomiske byrde i udvalgte befolkningsgrupper'.