14-årig blev dømt til døden og henrettet: I dag ser sagen helt anderledes ud

Skrevet af Mathias Madsen

11/05/2022
Rekonstruktion fra filmen 'Carolina Skeletons' / Foto: Carolina Skeletons
Rekonstruktion fra filmen 'Carolina Skeletons' / Foto: Carolina Skeletons
En 14-årig sort dreng endte med at betale den dyreste pris for en forbrydelse, det senere vidste sig, at han aldrig stod bag.

Dagens topnyheder

I 1944 fandt en frygtelig og uretfærdig retssag sted, som endte med at koste 14-årige George Stinney Junior livet, men flere årtier senere er der sket en udvikling i sagen. 

Det skriver The Daily Star.

Afroamerikanske George var kun 14 år gammel, da han i 1944 blev beskyldt for at stå bag mordet på to hvide piger på henholdsvis syv og elleve år. 

Retssystemet havde ingen beviser på, at den unge teenager stod bag, men alligevel gik en retssag mod ham igang.

Det eneste der forbandt George med pigerne var, at han var den sidste, der så dem i live, før deres lig blev fundet i en grøft dagen efter.

De havde voldsomme skader i ansigtet og hovedet, og man var derfor ikke i tvivl om, at der var tale om et drab, og da sorte George var set tale med pigerne kort før deres forsvinding landede mistanken straks på ham. 

Der gik sladder om, at de også havde besøgt en højtstående hvid families hjem før deres forsvinding, men det blev ikke undersøgt.

George blev i stedet hevet ind til afhøring, hvor han uden selskab fra hverken forældre, advokat eller vidner blev afhørt i flere timer og angiveligt tilstod.

Herefter tog det kun 10 minutter for en jury bestående udelukkende af hvide mennesker at erklære ham skyldig.

George blev dømt til døden d. 24. april 1944 og kun to måneder senere blev han henrettet i den elektriske stol uden mulighed for at sige farvel til sin familie.

George havde ingen sidste ord.

Rekonstruktion fra filmen 'Carolina Skeletons' / Foto: Carolina Skeletons

Fra uofficielle kilder lyder det, at den spinkle dreng måtte sidde på en bibel og en telefonbog for at passe ind i den elektriske stol, som var designet til voksne. 

George var nemlig kun omkring 150 centimeter høj. 

Fra George blev anholdt, til han blev henrettet, gik der kun 83 dage, og han er fortsat den yngste fange, der er blevet henrettet siden det 19. århundrede.

Dengang var den kriminelle lavalder på 14 år.

Sagen er afsluttet

Siden den dag har Georges søstre, Katherine Robinson og Amie Ruffner, og hans bror, Charles, forsøg at rense Georges navn, og i 2014 gav det endelig pote. 

Katherine, som var otte, da George blev henrettet, fik sammen med sine søskende overbevist retssystemet om at tage sagen op igen, og under en ny retssag vidnede den nu 78-årige dame selv og forklarede, at George havde været sammen med hende den dag drabet blev begået. 

Dommer Carmen Mullen endte med at erklære George for uskyldig post mortem på grund af "få eller ingen vidner."

Siden den dag har Georges navn været renset, og selvom det er en ringe trøst, var hans søskende lykkelige for afgørelsen.

"Det var som om en sky forsvandt," har hans søster Katherine udtalt og uddybet: "Da vi fik nyheden, sad vi sammen med venner... Jeg smed mine hænder op i luften og sagde: ' Tak Jesus!' Nogle måtte lytte. Det var hvad vi ønskede i alle disse år."

Historien om George er fortalt i en bog af hans nevø, David Stout, og har været inspiration til filmen 'Carolina Skeletons', som udkom i 1991. 

I dag ligger George begravet på de ukendtes plads i Crowley, Texas i USA.

I dag kan børn og unge under 18 år ikke blive tildelt dødsstraf i USA, ligesom straffen slet ikke er lovlig i mange stater. 

I de stater hvor den ér lovlig, bliver den kun tildelt som straf for mord. Politimord er én af de eneste forbrydelser, som næsten med garanti udløser dødsstraf, og det er den eneste forbrydelse, som straffes med dødsstraf, uanset i hvilken stat den er begået. 

Siden 1973 er mere end 100 mennesker i USA blevet erklære uskyldige, efter de er blevet henrettet. 

Undersøgelser har vist, at cirka 4 procent af de indsatte på dødsgangene i USA gennem tiden er uskyldigt eller fejlagtigt dømt.