15-årig dreng skulle skovle sne: Så endte han med at blive hentet af lægehelikopter

Skrevet af Nicolai Steinicke

16 uger siden

|

26/01/2024
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Vi advarer om stærke billeder.

Dagens topnyheder

Vi advarer om stærke billeder.

Den 20. januar var den 15-årige amerikaner Joey Zeman fra WaKeeny, Kansas, ude på gaden og hjalp med at skovle sne.

Men under den hvide sne gemte sig spejlglat is, og før teenageren vidste af det, lå han fladt på den glatte overflade.

Værktøjet, som tidligere hang i den 15-åriges arbejdsbælte, stod pludselig lige ud fra hoften.

- Jeg vidste ikke, at den var halvvejs inde i min krop, før jeg kiggede ned, siger han til tv-stationen Fox.

Lige på skadestuen

Den 15-årige fortæller, at hans første reaktion var at forsøge at trække den ud, men at den sad fast. Han forblev rolig, så godt han kunne, mens han råbte om hjælp.

Ifølge moderen, Alicia Zeman, blev sønnen kort tid senere kørt på skadestuen, inden han blev fløjet videre med helikopter til storbyen Wichita.

Sad fast i hoftebenet

I et opslag på Facebook skriver hun, at lægerne først tog CT-billeder af ham, for at sikre sig, at teenagerens indre organer ikke var blevet beskadiget.

"Lægen fortalte os, at enden af værktøjet var gået ind i hans hofteknogle, og derfor kunne han ikke trække den ud på egen hånd," skriver Alicia Zeman.

Hun fortæller også, at hendes søn næste dag kunne tage hjem og forsikrede hende om, at han ikke ville bære værktøj i den nærmeste fremtid.

"Resultatet kunne have været så meget værre, og vi er meget taknemmelige," slutter hun opslaget.

Herunder kan du se morens opslag, men vi må advare mod stærke billeder.