2-årig død: Influenzalignende symptomer viste sig at være noget helt andet

Skrevet af Mathias Busekist

20/07/2023
Foto: Privat
Foto: Privat
Forældrene har på tragisk vis mistet deres blot toårige søn.

Dagens topnyheder

En familie i den amerikanske delstat Nevada har mistet deres søn, som kun blev to år, efter at have udvist influenzalignende symptomer.

Symptomerne, samt en særdeles voldsom hovedpine, fik familien til at søge lægehjælp og fik i første omgang at vide, at der var tale om meningitis.

Det skulle dog viste sig at være noget helt, helt andet, skriver Mirror.

Der var nemlig ikke tale om meningitis, men derimod en sjælden – men desværre også dødbringende – hjerneædende amøbe.

Lægerne kunne efter få flere tests fastslå, at der var tale om hjerneamøben, der er kendt under navnet Naegleria fowleri.

Lille Woodrow Bundy kæmpede alt, hvad han havde lært i sin korde tid på Jorden. Desværre tabte han kampen 19. juli efter at have kæmpet for sit liv i hele syv dage.

Ifølge lægerne er det yderst sjældent, at patienter med Naegleria fowleri kan overleve så længe.

"Jeg vidste, at jeg havde den stærkeste søn i verden. Han er min helt, og jeg vil for altid være taknemmelig over, at Gud gav mig den bedste dreng på Jorden, og jeg er taknemmelig over at vide, at jeg vil møde den dreng i himlen en dag," siger hans knuste mor ifølge Mirror.

Det har endnu ikke været muligt at fastslå, hvordan drengen blev inficeret med den frygtede amøbe.

Indtil videre antager man, at det skyldes, han forinden havde badet i søen Ash Springs, hvor den frygtede amøbe trives.

I USA dør op mod otte personer hvert år af Naegleria fowleri-amøben.