Forældrene hylder deres 2-årige søn og kalder ham “en lille helt”, efter han reddede dem fra en brand, der var brudt ud i deres hjem.
Lige nu læser andre
2-årige Brandon Dahl vågnede kl. 04.30 ved lugten af røg og vækkede med det samme sin forældre, fortæller hans mor.
“Han slog mig på fødderne, hostede og sagde: ‘Mor, det er varmt. Mor, det er varmt,” udtaler mor Kayla Dah til Good Morning America, hvorefter hun tilføjer:
Læs også
“Jeg vendte mig om. Jeg kiggede op – og alt jeg så var flammer i døråbningen.”
Havde det ikke været for hendes søn, ville familien på syv måske ikke være i live.
Kayla og hendes mand Nathan havde mistet deres lugtesans efter at være blevet smittet med coronavirus, hvorfor de ikke kunne lugte røgen fra branden, der var opstået i deres hjem i Alvord, Texas.
Takket være Brandon slap alle syv familiemedlemmer ud af huset.
Brandalarmen var nemlig ikke til stor hjælp, eftersom den først gik i gang, da alle var kommet udenfor.
“Han reddede hele vores familie. Han er vores lille mini-helt,” udtaler den stolte mor.
“Vi havde kun få sekunder til at reagere. Det er intet mindre end et mirakel,” tilføjer Brandons far, der er frivillig brandmand.
Branden opslugte huset, og familien mistede alt – selv deres bil gik tabt.
“Jeg ved ikke, hvor vi ville være, hvis det ikke havde været for min søns skytsengel den morgen,” tilføjede hun.
Der er blevet startet en GoFundMe-indsamling til familien for at hjælpe med at dække udgifterne.