Historien florerer i skrivende stund over hele verden, hvor hans reaktion i den grad hyldes.
Det er de færreste forældre, der ikke kan nikke genkendende til, at det indimellem kniber en del med børnenes oprydning.
Men sådan skal det være – børn er trods alt børn.
Sommetider kan det dog være nemt som forældre, at miste tålmodigheden eller blive irriteret, når der sker et uheld.
Og denne historie bærer også præg af et uheld.
For Kalynne, der sad på den populære Starbucks-café, observerede en episode, hvor en lille dreng spildte en kop over hele gulvet.
Og nu lægger hun ikke skjul på, at faderens reaktion på uheldet er opskriften på forældreskab.
Ifølge Daily Mail, påpegede hun på det populære sociale medie Facebook, følgende:
“Jeg har lige set en dreng, måske 6 eller 7 år gammel, spilde en kop overalt. Jeg taler blå og rød is over hele gulvet, på bordet, overalt! Drengen stirrede med frygt i øjnene på den mand, som jeg antager, er hans far. Drengen undskyldte så hurtigt han kunne.
Men i stedet for at blive vred sagde faderen roligt:
“Sådan foregår det. Lad os finde nogle servietter, og jeg skal vise dig, hvordan du tørrer op”.
De gik derefter for at hente servietter, og faderen hjalp drengen med at rydde op i alt rod. Da de så satte sig igen, hørte jeg faderen sige:
“Du kommer til at være på denne jord i lang tid, og du kommer til at lære meget. Du har sådan en smart hjerne, men det er vigtigt at træne den. At træne den til at være opmærksom på dine handlinger. Så næste gang, hvis du er lidt mere opmærksom, undgår du sådanne ulykker.
Sådanne uheld kan undgås, men det er også helt fint, at de sker. Så længe du tager ansvar for dine fejl, er oprydning en leg”.
Jeg sad målløs som tilskuer. DETTE er forældreskab gjort rigtigt!
Kalynnes opslag gik viralt og blev delt over hele verden.