20 personer fundet døde ombord på skib

Skrevet af Nicolai Busekist

29/06/2021
Billedet viser ikke den omtalte båd. (Foto: Shutterstock)
Billedet viser ikke den omtalte båd. (Foto: Shutterstock)
Godt 1,8 kilometer fra kysten blev en båd fundet flydende. Ombord var 20 døde mennesker.

Dagens topnyheder

En båd er blevet fundet flydende i havet cirka 1,8 kilometer fra kysten på Grand Turk i Turks- og Caicosøerne i Caribien. Ombord på skibet fandt man 20 døde personer, herunder to børn, oplyser myndighederne på Turks- og Caicosøerne.

Det skriver NBC Los Angeles

Myndighederne har meddelt, at man har udelukket, at der skulle være sket noget kriminelt, men man arbejder alligevel på at finde ud af, hvad der er sket. Derudover arbejder man også på at identificere de 20 døde personer. 

Det var en gruppe fiskere, der vandt båden torsdag formiddag i sidste uge. De kontaktede herefter politiet på Turks- og Caicosøerne, der sørgede for at trække skibet i land. 

Takara Bain, der er talsperson for politiet på øerne, sagde i en pressemeddelelse, at efterforskerne har udelukket, at der skulle være tale om noget kriminelt. De arbejder derfor ud fra andre teorier, men giver ikke flere detaljer herom. 

Politichef Trevor Botting har fortalt, at båden ikke så ud til at være fra Caribien, og at myndighederne ikke mener at båden havde Turks- og Caicosøerne som sin destination. 

"Mine efterforskere arbejder på at fastslå deres identitet, og hvordan de mødte deres død," sagde Trevor Botting.

Turks- og Caicosøerne befinder sig cirka 600 sømil Miami, er kendt som et sted, hvor rigtig mange haitianere søger tilflugt fra deres fattigdomsramte land. Derudover er øerne også blevet brugt som omladningspunkt for menneskesmuglere