22-årige Elisabeth overfaldet af unge mænd: Hendes nederdel var for kort

Foto: Social Media

Den 22-årige Elisabeth blev overfaldt på åben gade af en gruppe unge mænd, fordi hendes nederdel var for kort. Nu står hun frem med et opråb.

Først på eftermiddagen fredag den 18. september var 22-årige Elisabeth nået til broen, der leder over kanalen med mediebibliotekets store bygning i franske Strasbourg.

Hun var til fods og iført en kort, rød nederdel. Hvad der efterfølgende skete, stammer hendes egen forklaring til politiet samt en række franske medier, herunder France Bleu, RTL, BFMTV, France 3 og DNA.

Læs også

Godt nyt til danskerne: Skatten sænkes i disse byer

På hendes færd mod broen møder hun tre mænd, der kommer gående mod hende.

"Se på den kælling i nederdel," udbrød en af dem.

Det fik Elisabeth til at se op fra sin telefon, og sige: "Undskyld?"

Det resulterede i, at en af mændene blev aggressiv og svarede voldsomt.

"Hold din kæft, kælling. Lad være med at svare igen og sænk dit blik," sagde han ifølge Elisabeth.

Hendes svar havde åbenbart provokeret mændene i høj grad, for før hun vidste af det, havde to af dem grebet hendes arm, mens den stredje sparkede hende i ansigtet og ramte højre øje.

Ingen forsøgte at hjælpe

Ifølge Elisabeth var der omtrent 15 personer til stede under overfaldet. 

"Ingen reagerede, hverken under eller efter. Det skete så hurtigt, at ingen råbte eller ringede til politiet, ikke engang mig. Men det, der oprører mig, er, at der heller ikke kom nogen hen til mig bagefter," udtalte hun til BFMTV.

Efter angrebet var mændene hurtige til at stikke af. De efterlod den 22-årige kvinde med et blåt øje, men ingen alvorlige fysiske mén.

Hun har meldt sagen til det lokale politi, som har åbnet en efterforskning. Dagen efter overfaldet iførte hun sig igen sin røde nederdel og gik ud blandt folk.

"Det er sommer og det er varmt, og jeg tager ikke bukser på. En nederdel er hverken vulgær eller slem," sagde hun til RTL.

Læs også

Silas Holst i sorg: Han er væk

Desuden valgte hun at lægge billeder af sine skader op på de sociale medier. Dette gjorde hun med et ønske om at sætte fokus på problemet med, at kvinder ikke kan gå i fred i Strasbourg.

"Vi er nødt til at tale om det. Det sker ikke dagligt, og det er ikke hvert sekund, men det sker igen og igen. Vi er nødt til at tale om det, så folk begynder at forstå, så kommende generationer forstår, at der er en fare udenfor," siger hun.

 

Dagens Gossip