27-årig har verdens tykkeste øjenbryn: Denne kommentar er dog gået for langt

Skrevet af Nicolai Busekist

07/08/2022
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Hun kan godt lide sine store øjenbryn. Men det er bestemt ikke alle, der er enige med hende i dette.

Dagens topnyheder

Den 27-årige Sammie-Jo Hailford fra Grimsby er for nylig blevet kendt i store dele af Storbritannien, efter hun i de britiske medier er blevet kronet som 'kvinden med de største øjenbryn'.

Det er en titel, der ikke kun har ført til, at hun har fået mange følgere på de sociale medier. Det har også ført til, at der er flere, der er begyndt at efterlade ubehagelige kommentarer på hendes sociale medier.

Blandt andet er der en bruger, der har skrevet, at vedkommende vil kidnappe og dræbe hendes datter – ene og alene, fordi brugeren synes, at Sammie-Jo har grimme øjenbryn.

"I en grim besked truede én med at kidnappe min datter og myrde hende," siger hun til mediet Daily Star.

"Det var i starten af sidste måned, og for at være ærlig var jeg en smule panisk i starten, og jeg syntes, det var den mest modbydelige besked, nogen kunne sende."

"Men jeg blokerede vedkommende, og da jeg indså, at det var en falsk konto, faldt jeg lidt til ro og gik videre. Jeg førte en fortegnelse over det, der måtte dukke op fra de samme konti for en sikkerheds skyld."

"Det var forfærdeligt, men det var den eneste, der var så ekstrem. Jeg får ikke rigtigt forfærdelige beskeder – bare grimme kommentarer."

Det er dog ikke blot hendes store og iøjnefaldende øjenbryn, der får folk til at skrive ubehagelige kommentarer. Det samme gør sig faktisk gældende for det mellemrum, hun har mellem sine tænder.

Allerede for et par måneder siden, udtalte Sammie-Jo sig om sine mange hadefulde beskeder. Her fortalte hun, at der endda var nogen, der meldte hende til myndighederne.

"Mine øjnebryn har intet at gøre med, om jeg er en god mor," sagde den 27-årige kvinde.

Derimod mener hun selv, at hun er en rollemodel for andre kvinder, da hun er en åben person, der fremmer positivitet.

"Jeg gør det for at bevise, at du kan være, hvem end du vil, og udtrykke dig selv, selvom det ikke går ind under samfundets normer," forklarede hun.

Hun afslørede dog også, at hun ofte bliver genkendt på gaden, hvor folk spørger, om de ikke må få et billede sammen med hende.

"Jeg kan godt lide at gøre folk glade - især den yngre generation," sagde hun, men slog også fast, at det godt kan blive lidt for meget for hende.