32-årig solgte sin bolig og alle sine ejendele for at spille casino: Derfor gav de ham lov

Skrevet af Nicolai Busekist

06/02/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Han solgte alle sine ejendele og satsede hele sin formue på at spille casino

Dagens topnyheder

Selv folk, der er villige til at satse stort, vil blive chokerede over at høre historien om Ashley Revell, der solgte alle sine ejendele og satsede hele sin formue på ét enkelt roulette-spin. Det skriver Ladbible.

Tilbage i 2004 besluttede den 32-årige Ashley at sælge alt, hvad han havde. Han solgte sit hjem, sit tøj - alt. Han formåede at skrabe 76.840 pund (676.000 kr.) sammen, som han satsede på rød på Plaza Hotel & Casino i Las Vegas.

Det utrolige sats blev filmet af Sky One til et reality-show, der fik navnet 'Double or Nothing'. I dette show skulle seerne blandt andet hjælpe Ashley med at beslutte, hvorvidt han skulle spille på rød eller sort.

"Det var bare... at trygle om, at jeg havde valgt det rigtige, og at det ville blive rød," sagde han til CNN, da de spurgte ham om, hvad der gik gennem hans hoved, da det hele stod på.

"Før jeg rent faktisk gik hen til roulettehjulet, tænkte jeg på at spille det hele på sort, og pludselig snurrede fyren kuglen rundt, og alle Sky-seeren sagde... de havde stemt, at jeg skulle spille på rød."

"Så pludselig spillede jeg det hele på rød," lød det også fra Ashley til CNN.

Det var et stort sats fra Ashleys side, men heldigvis for ham, endte det med at give pote. Kuglen endte nemlig på et rødt felt, og det betød, at han fordoblede sine penge til 153.680 pund (1,3 millioner kroner).

"Jeg bad bare om, at den ville gå ind, og jeg ville være heldig denne gang," sagde han.

"Det, jeg virkelig var bekymret over, var, at jeg ville tabe, og mine forældre ville blive kede af det, og min familie ville, du ved... Alle mine venner ville blive kede af det."

"Så jeg var naturligvis bare så glad, da den gik ind," sagde han om det fantastiske øjeblik, som du kan se i videoen herunder:

Den helt utrolige bedrift blev set hele verden over, og endte endda med at være inspiration til et nyt reality-show, der fik navnet 'Red or Black'.

Da han havde vundet, besluttede han sig for at trække sig med sine penge med det samme. Mange af pengene blev brugt på at starte et pokerfirma under navnet Poker UTD.

Selvom det ikke lykkedes med firmaet, brugte han også nogle af pengene på en motorcykeltur i hele Europa, hvor han endte med at møde sin kone.