Nu bryder den 62-årige selv tavsheden om mareridtet, der har sat dybe spor både fysisk og psykisk.
Hele verden spærrede øjnene op, da billederne og beretningerne om en Ryanair-passager, der nærmest blev suget ud gennem et ødelagt flyvindue, gik verden rundt.
Den utrolige hændelse udspillede sig i flere kilometers højde og efterlod mange med spørgsmålet, hvordan han overhovedet overlevede.
Nu bryder den 62-årige Ljubiša Karović selv tavsheden om mareridtet, der har sat dybe spor både fysisk og psykisk.
Kæmper stadig med følgerne
Den 62-årige var på vej fra Tyskland til Grækenland, da et voldsomt brag pludselig lød i kabinen. Kort efter blev vinduet ved hans sæde ødelagt, og den kraftige luftstrøm trak ham delvist ud af flyet.
Det skriver The Sun.
Hans hustru, Svetlana, reagerede øjeblikkeligt og greb fat i hans ben, mens andre passagerer forsøgte at dække hullet med bagage.
To uger efter ulykken kæmper han fortsat med følgerne. Han går med halskrave og har blandt andet forbrændinger, skader på øre og øje samt været midlertidigt lammet.
De psykiske ar fylder dog mindst lige så meget.
“Psykisk har jeg ramt bunden. Det påvirker både mit arbejde og min familie. Det er en fuldstændig omvæltning af mit liv,” fortæller han ærligt.
Han fortæller også, at lyden af et fly nu udløser stress og panik, og at han ikke kan forestille sig at flyve igen.
“Så snart jeg lukker øjnene, dukker billederne fra det mareridt, jeg oplevede, op. De få minutter er simpelthen et mareridt, som jeg ikke kan beskrive med ord,” lyder det.
Sender en klar opfordring
Den 62-årige beskriver sig selv som heldig, fordi han overlevede den dramatiske hændelse.
Samtidig mener han, at Ryanair burde have vist større omsorg for de berørte passagerer efter ulykken.
Til andre, der skal ud at flyve, har han ét klart råd.
Han opfordrer alle til altid at have sikkerhedsselen spændt, da den kan være afgørende, hvis det utænkelige sker.
Myndighederne undersøger fortsat, hvad der præcist førte til den voldsomme hændelse om bord på flyet.