En 84-årig kvinde har anlagt sag mod Abbott Northwestern Hospital i Minnesota, efter at læger under en operation angiveligt fjernede hendes raske nyre i stedet for den milt, der skulle opereres væk.
Wendy Rappaport blev i marts 2022 indlagt med en sprængt byld i milten. Indgrebet skulle burde have været ren rutine, men den endte i stedet i katastrofe, da man ved en fejl fjernede hendes venstre nyre i stedet for.
Det skriver Daily Mail.
Det var først under hendes post-operative rekonvalescens, at fejlen blev opdaget via en CT-scanning.
Som følge af indgrebet er Rappaport blevet diagnosticeret med nyresygdom i stadie 5 – den mest fremskredne og alvorlige form – og er nu afhængig af dialyse, da hendes krop er ude af stand til at filtrere affaldsstoffer og væske effektivt, hvilket sætter hende i akut risiko for livstruende komplikationer og organsvigt.
Ifølge lægejournaler steg hendes kreatininniveau – en indikator for nyrernes funktion – fra 0,88 før operationen til 3,29 seks uger senere. Det er et klart tegn på, at hendes tilbageværende nyre ikke kan opretholde en sund filtreringsfunktion.
Rappaport tilbragte to måneder i hospitalsseng som følge af den fejlramte operation, der nu er genstand for et søgsmål. Søgsmålet retter sig direkte mod den ansvarlige kirurg, Dr. Callahan, som beskyldes for at have udvist grov forsømmelse og overtrådt sin lægefaglige omsorgspligt.
Dr. Callahan har ikke kommenteret sagen offentligt. Dog har Allina Health, som ejer Abbott Northwestern Hospital, har udtalt, at sagsakterne “ikke afspejler det fulde billede af patientens tilstand eller den livreddende behandling, som blev ydet”.
Rappaport kræver 50.000 dollars i erstatning for den påførte skade, som har forvandlet hendes liv og helbred.