9-årig dreng skyder og dræber 13-årig søster: Ville ikke give ham computerspillet

Ane Sørensen

327 uger siden

|

19/03/2018
Udland
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
En amerikansk dreng skød og dræbte lørdag sin 13-årige søster i raseri over, at hun ikke ville give ham controlleren til en spillekonsol.

Dagens topnyheder

Lørdag fik et skænderi mellem en niårig dreng og hans 13-årige søster ifølge de lokale myndigheder fatale konsekvenser, da søsteren ikke ville give drengen controlleren til en spillekonsol.

I vrede greb drengen en pistol og skød søsteren Dijonae White i baghovedet i deres hjem i Okolona i den amerikanske delstat Mississippi.

Det skriver britiske Daily Mail.

Skuddet ramte Dijonae White i baghovedet, og kuglen røg ind i hendes hjerne. Dijonae White blev bragt på hospitalet i Memphis, hvor hun senere døde af sine skader.

Da hændelsen fandt sted, befandt børnenes mor sig i et andet værelse, hvor hun var ved at give andre børn deres frokost.

Ifølge myndighederne står det endnu ikke klart, hvordan drengen kom i besiddelse af pistolen.

Politiet oplyser, at de stadig er ved at undersøge de nærmere omstændigheder omkring skyderiet. Derfor vides det endnu ikke, hvad konsekvenser bliver for den niårige dreng:

- Han er kun ni. Jeg antager, at han har spillet computerspil eller set tv. Jeg ved ikke, om han vidste præcis, hvad der ville ske. Det kan jeg ikke svare på. Jeg ved, at det er en tragedie, siger Cecil Cantrell fra politiet i Monroe County til mediet Clarion Ledger.

Mand forstår ikke at Red Bull smager så dårligt: Så finder han klam overraskelse i bunden af dåsen