9 ting McDonald’s medarbejdere gør, men aldrig vil indrømme

Skrevet af Henrik R

29/07/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Husk at være sød ved din lokale McDonald’s medarbejder – ellers kommer du måske til at fortryde det. Se listen over, hvad de ansatte hos burgerkæden egentlig laver, når ingen kigger.

Dagens topnyheder

Har du nogensinde spekuleret på, hvad medarbejderne på McDonald’s mon egentlig får tiden til at gå med, imens du har hovedet dybt begravet i din Big Mac? Så kan du få svaret nu.

Britiske Cosmopolitan har talt med en tidligere medarbejder hos McDonald’s og har efterfølgende lavet denne liste over ting, som de ansatte hos burgerkæden gør, men aldrig vil indrømme. Og det er ikke småting.

Der bliver blandt andet spillet cricket med nuggets, spist rester i smug og meget mere. Og hvis du er en ubehøvlet kunde, kan du hurtigt komme til at betale for det! 

Se listen herunder.

1. Vi spiser resterne, når restauranten er lukket.

Måske kommer vi nogle gange lige til at smide lidt for mange nuggets i frituregryden fem minutter før lukketid. Friske nuggets smager bare bedre end daggamle, ikke?

2. Hvis du behandler os dårligt, så tager vi hævn.

Vi kan hurtigt komme til at fylde for meget is i din cola, mase din burger lidt eller kun fylde dit pomfritbæger halvt op eller 'glemme' noget fra din bestilling, hvis du er uhøflig.

3. Nogle gange er der ingen smag i din vaniljemilkshake.

Og det er fordi vi ikke altid lige orker at skifte posen med vaniljesirup ud i maskinen.

4. Vi designer vores egne burgere i pausen.

En Quarter Pounder med ekstra ost, bacon og to bøffer? Eller hvad med en Filet-O-Fish med masser af pickles? Kun fantasien sætter grænser, når det gælder vores egen mad.

5. Hvis du er sød ved os, så får du ekstra toppings.

Ligesom dårlig opførsel udløser straf, så får søde kunder lidt ekstra godt med i posen – for eksempel i form af ekstra Smarties på din McFlurry!

6. Nogle gange er vi ikke ”løbet tør” for de forskellige ting på menuen.

Vi gider bare ikke altid lave lige præcis dét, du gerne vil have - især hvis det tager lang tid.

7. Når vi skal på toilettet, så nupper vi gerne en lille forfriskning med.

For eksempel en kold juice fra køleren eller måske endda bare lidt is i en kop.

8. Fiskefingre er ikke altid fiskefingre i din Happy Meal

Nogle gange er det faktisk bare en Filet-O-Fish, som vi har skåret i tre dele. Er det ikke også næsten det samme?

9. Vi spiller cricket med gamle nuggets.

Inden vi smider daggamle nuggets ud, leger vi nogle gange lidt med dem. Man har jo kun det sjov, man selv laver, ikke?