92-årig bedstemor deler yderst morsomme regler for sin begravelse

Skrevet af Mathias Busekist

01/05/2022
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Bedstemoren har mere end 4 millioner følgere på appen.

Dagens topnyheder

92-årige Lillian Droniak, som ofte bruger TikTok, er blevet et hit med sin video, hvori hun fortæller om tre regler, som hun ønsker, at folk skal følge ved hendes begravelse, når dagen er inde.

På TikTok, hvor hun har 4,1 millioner følgere, kalder Droniak, der bor i Shelton, Connecticut, sig selv for "bedstemor Droniak", og den 30. marts optog TikTok-brugeren sig selv foran teksten "regler ved min begravelse", og heri stod det: "græd ikke for meget", "Bertha er ikke inviteret" og "bliv beruset efterfølgende."

Videoen, der nu har 31 millioner visninger, er et af Droniak's mest sete på platformen.

Størstedelen af kommentarerne under videoen relaterede dog til hendes anden regel og bad om flere oplysninger om "Bertha", som Droniak insisterede på ikke skulle inviteres til begravelsen.

Hun lyttede til sine følgere, og den 19. april delte Droniak en opfølgende video, hvori hun forklarer, at hun havde "fjernet" Bertha fra sit liv for længe siden. 

Hun fortæller, at dette var fordi, at Bertha var "søgende efter mit ægteskab" og prøvede på at "kopiere tøjet, jeg gik i".

"Hvis hun kommer til min begravelse så skal du smide hende ud," siger hun.

Generelt mener Droniak, at hovedformålet med hendes TikTok er at åbne op for en samtale om døden.

"Det behøver ikke at være skræmmende eller tabubelagt. Det hjælper dig med at leve livet bedre, hvis du ikke er bange," siger hun ifølge Insider, hvorefter hun tilføjer:

"Jeg laver sjov om døden, fordi den vil ske for os alle sammen, så skræmmende det end er."

"Vi kan lige så godt grine af det."

Droniak fortæller slutteligt, at hun selv filmer mange af disse videoer, men at et af hendes barnebarn, Kevin Droniak, hjalp hende med at oprette sin konto og nogle gange hjælper hende med at filme.

Ifølge CBS skyldes deres popularitet til dels deres evne til at inspirere unge mennesker, som udgør størstedelen af TikToks brugerbase.