Ægtepar troede de drak coronakur - Manden mistede livet

Henrik Rothenbücher

240 uger siden

|

27/04/2020
Udland
Privatfoto
Privatfoto
Et amerikansk ægtepar var overbeviste om, at de havde coronakuren stående på hylden. De indtog det, og derefter gik det galt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der har været rigtig meget snak om hydroxyklorokin i løbet af de seneste måneder, og det skyldes, at den såkaldte ‘malaria-medicin’ måske/måske ikke kan hjælpe coronapatienter.

Meldingerne er nemlig tvetydige, men den amerikanske præsident er stor fortaler for midlet, og det har kostet en mand livet, mens en kvinde blev indlagt på hospitalet.

Årsagen skyldes, at Gary Lenius og hans kone Wanda begge troede, at det klorokinfosfat de havde stående til at rense deres fisketank, var det hydroxyklorokin, som den amerikanske præsident talte så godt om.

Ægteparret valgte derfor at drikke det i håb om, at det kunne holde coronavirussen fra dem, men det endte i stedet med at gøre dem meget syge.

Det var dette produkt, som ægteparret indtog.Privatfoto

Fik det skidt efter 20 minutter

Ifølge det britiske medie The Mirror så mistede Gary livet den 22. marts, mens hans kone blev indlagt på hospitalet i kritiske tilstand.

Sidenhen er konen kommet sig, og hun har fortalt hele situationen til det amerikanske medie NBC. Her fortalte hun, at de netop havde set den amerikanske præsidents pressebriefing, hvor han talte meget positivt om hydroxyklorokin.

Gary Lenius og konen Wanda tog derefter en teskefuld klorokinfosfat, som de normalt bruger til at rense fisketanken, hvor deres koi fisk holdt til.

“Vi frygtede, at vi skulle blive syge. Vi var meget bekymrede,” lød det fra Wanda til det amerikanske medie.

Kort efter pressebriefingen så Wanda, at de havde midlet stående hjemme på hylden, og de valgte derfor begge at tage en teskefuld. Efter 20 minutter blev de meget utilpas, hvor Wanda med det samme begyndte at kaste op, mens manden udviste vejrtrækningsproblemer.

De ringede efter en ambulance, men Gary blev erklæret død ved ankomst på hospitalet.