By afholder lasershow i stedet for fyrværkeri på grund af dyrene

Skrevet af Henrik R

18/12/2018
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Et stort lasershow skal erstatte fyrværkeri for dyrenes skyld. Sådan lyder det fra kultur- og fritidsdirektøren, der håber, at de kan være en forgænger for andre byer.

Dagens topnyheder

Det er ikke nogen hemmelighed, at de fleste dyr har det stramt nytårsaften, når der bliver fyret masser af krudt og raketter af. Senest gik en video viralt på nettet, med en hund der lå i hjørnet og rystede det meste af aftenen, mens der blev sprunget raketter.

Det er dog ikke lige netop på grund af den video, at man nu vælger helt at fjerne det store fyrværkerishow, som man ellers normalt har i den svenske by Söderhamn på nytårsaften. Det skyldes, at man generelt gerne vil tage hensyn til dyr, men også mennesker. Det fortæller kultur- og fritidsdirektør Anders Uddèn til avisen Hela Hälsingland.

Hvert år afholder kommunen nemlig et stort nytårsshow på rådhustorvet, men det kommer til at ændre sig, og det er allerede ved udgangen af dette år.

”Vi træder ind i en ny æra i kommunen, og fejrer på en ny måde. Samfundet udvikler sig, og vi gør noget, som både er godt for dyr og mennesker. Det føles sjovt, at vi kan være en forgænger,” fortæller Anders Uddèn.

Der vil være laserbjælker, der lyser mod himlen og et stort lasershow vil blive projekteret over rådhuset i stedet for de sædvanlige raketter.

”Det har aldrig før været set i Sòderhamn før,” fortæller direktøren

Sådan tilvænner du dit kæledyr til nytårsaften

Mens de tænker på dyrene i den svenske by, så vil der fortsat blive fyret raketter og krudt af i resten af verden. Derfor kan det være en rigtig god ide at tilvænne sine dyr til de høje lyde, og det er der flere forskellige måder at gøre på.

Har man eksempelvis anskaffet sig en hundehvalp, der aldrig har oplevet nytårsaften før, så bør du tilvænne hunden hjemme i de trygge omgivelser. Det skulle helst gøres længe før nytårsaften, så det er med at komme i gang.

Du kan indledningsvis starter med at afspille raketlyde fra CD eller Youtube, og senere – når det er lovligt, så kan du affyre rigtigt fyrværkeri. På denne måde vil dyret få de første oplevelser med fyrværkeri på en kontrolleret og forhåbentlig positiv måde.

Når du forsøger at tilvænne din hund til de farlige lyde, skal du starte ud på et lavt niveau. Gradvist øger du lydniveauet, så hunden tilvænner sig de højere lydpåvirkninger. Hunden skal gerne være afslappet på forhånd. Hvis den samtidig laver noget, som den godt kan lide, så vil det være med til, at den får en positiv oplevelse med lydene, og dermed være mindre tilbøjelig til at blive bange nytårsaften.

Hos Dansk Kennel Klub skriver de, at det er lettere at forebygge end at helbrede angst for fyrværkeri, så det er med at få tilvænnet dit kæledyr, inden det er for sent.