Airbnb-vært anklaget for ulækker hemmelighed: Det var en "virkelig gyserfilm"

Skrevet af Mathias Madsen

10/03/2022
Jay Allee / Foto: Kendall County Sheriff's Office
Jay Allee / Foto: Kendall County Sheriff's Office
En amerikansk Airbnb-vært er blandt andet anklaget for at have flere hundrede private billeder og videoer af sine gæster gemt på sin telefon.

Dagens topnyheder

54-årige Jay Allee fra USA blev arresteret i november sidste år, fordi en gæst i hans Airbnb-hytte i den amerikanske stat Texas gjorde et foruroligende fund i noget, som lignede en stikkontakt. 

Det viste sig nemlig, at 'stikkontakten' i virkeligheden var et skjult kamera, som filmede og tog billeder af de intetanende gæster. 

Det skriver Unilad

Denne opdagelse blev allerede gjort i juni sidste år, og herefter undersøgte politiet Allee og hans hytte, hvor de fandt adskillige skjulte kameraer, og han blev derfor anholdt i november, da politiet fandt ud af, at han i al hemmelighed havde optaget og taget billeder af folk i et års tid. 

Politiet fandt således omkring 2100 billeder af nøgne og halvnøgne gæster og videoer af gæster, som havde sex, på en mobiltelefon, en bærbar computer og en tablet, som menes at tilhøre Allee.

Ét af de skjulte kameraer, som skulle ligne et strømstik / Foto: Kendall County Sheriff's Office

Det skriver Newsweek

Allee blev derfor anklaget for fire gange at have filmet folk i smug, hvilket kunne ende med en fængselsstraf på op til to år og en bøde på op til $10.000 (67.000 kroner). 

Anklagerne blev dog hurtigt værre, da 17 personer nu har sigtet ham for 15 forskellige tiltaler. 

Airbnb-hytten set fra luften / Foto: Kendall County Sheriff's Office

Før den ulækre opdagelse havde Allees hytte gode anmeldelser på udlejningssiden 'Airbnb', og han var en såkaldt 'Superhost', hvilket anklageren, Roger Bresnahan, under retssagen sagde "tilføjede et ekstra lag" til, at det for gæsterne "er et sikkert, velrenommeret sted at bo."

Han tilføjede: "Det er skræmmende hvor mange mennesker, der er ofre for dette, denne indtrængen."

Bianca Zuniga-Goldwater, som sammen med Bresnahan er anklager i sagen, har desuden udtalt følgende om sagen:

"Det er en virkelig gyserfilm. Det er ikke, fordi vores klienter ledte i avisen og fandt en tilfældig ejendom [...] at bo i. De brugte, hvad de mente var det sikreste [...]." 

Hun understregede desuden, at hendes klienter havde brugt en "kæmpe [og] førende" virksomheder til at booke deres ophold. 

Allees advokat, Nico LaHood, har udtalt, at Allee "ser frem til sin dag i retssalen," og han påstår således også sin uskyld i sagen, som ifølge Airbnb er "uhyrlig," hvis den er sand.